Frederik VII blev kronet til konge i helstaten Danmark ved sin far, Christian VIII´s, død den 20. januar 1848. Tre måneder senere – den 22. marts – frasagde han sig magten som enevældig konge. Samtidig blev der gjort klar til at stifte en fælles liberal grundlov for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Det var den direkte årsag til, at den første slesvigske krig – Treårskrigen – brød ud i marts 1848.
Frederik VII havde hverken evner eller vilje til at regere. Derfor var han villig til at afgive magten, da de danske nationalliberale opfordrede ham om at gøre det. Han havde ikke særlig stor indflydelse på udformningen af junigrundloven i 1849, og var i det hele taget mere interesseret i andre ting end politik. Han havde stor folkelig opbakning, og foretog mange rejser rundt om i landet. Til gengæld har hans politiske eftermæle været meget kritisk, og fokus har mest været rettet mod hans meget udsvævende liv.