v i m u . i n f o
Deutsche version

Adolf Hitler

Født 20. 04. 1889 i Braunau
Død 30. 04. 1945 i Berlin

Uden at have afsluttet sin skolegang eller fået en uddannelse deltog Adolf Hitler som frivillig i 1. verdenskrig. I 1919 trådte han ind i det nystiftede antisemitiske, republikfjendtlige "Deutschen Arbeiterpartei" (DAP), som i 1920 skiftede navn til "Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei" (NSDAP). Efter at have skaffet partiet mange nye tilhængere i sin egenskab af propagandachef overtog han i juni 1921 formandskabet i partiet - han blev den nærmest almægtige "fører". I spidsen for en højreradikal bevægelse forsøgte han den 8./9. november 1923 et voldeligt kup mod regeringen for det Tyske Rige, det såkaldte Ølstue-kup ("Hitlerputsch"). Det mislykkedes, og han blev idømt 5 års fængsel, men blev imidlertid løsladt før tid i slutningen af 1924. Derefter grundlagde han på ny NSDAP - der var blevet forbudt efter kupforsøget - i februar 1925.

Den 30. januar 1933 udnævnte rigspræsident Hindenburg Hitler til rigskansler for en koalitionsregering af NSDAP og DNVP. Allerede et par måneder senere regerede Hitler i et diktatur, der var tilpasset "føreren" Hitler. Konkurrenter inden for NS-bevægelsen lod han rydde ad vejen i juli 1934 ("Röhm-Putsch"), og efter Hindenburgs død i august samme år forenede han de tre poster som rigskansler, rigspræsident og øverstkommanderende for militæret i sin egen person som "fører og rigskansler".

NS-regimet forsøgte at gennemføre den ideologi, som Hitler havde udbredt i sin bog "Mein Kampf" allerede i 1924. Den opererede med begreber som en "arisk herre-race", "sovjetiske undermennesker" og den nødvendige kamp mod den "mindreværdige jødiske race". Målet var en "tysk forrang" i Europa " og erobringen af et "Lebensraum i øst" med henblik på et racistisk begrundet verdensomfattende arisk herredømme. Midlerne var en hensynsløs inden- og udenrigspolitik: forfølgelse og mord på jøder, syge, handicappede, "asociale" og homoseksuelle og den længe tilstræbte krig - hvor Hitler i stigende grad selv greb ind i krigsførelsens enkeltheder - der også dannede ramme for den planlagte udryddelse af den jødiske befolkning i Europa.

Da de allierede tropper overskred den tyske grænse, gav Hitler i marts 1945 ordre til ødelæggelse af Rigets vigtige industrianlæg og dele af infrastrukturen. Den 29. april udnævnte han admiral Dönitz til sin efterfølger som statens overhoved, og dagen efter dræbte han sig selv i "førerbunkeren" i Berlin.

Man kan ikke forestille sig nationalsocialismen uden den karismatiske figur, føreren Hitler. Han var alle vegne: nu og da trådte han frem i propaganda-øjemed, og fra 1933 blev han fremstillet i alle massemedier og andre propagandakanaler som en oversanselig "Messias" og "føreren", der sled sig op for folket. Adolf Hitler var endda også til stede i sit fravær: "Hvis føreren vidste det!" blev en tysk standardvending ved utilfredshed med regionale NS-ledere, hverdagsfrustrationer, og når virkeligheden afveg fra idealerne. De tyske "folkefæller" i "samtykke-diktaturet" (G. Aly) rettede deres personlige loyalitet mod Hitler og ikke mod NS-statens lokale eller regionale styringsinstanser. Det var ham, de forblev trofaste mod også under krigen, under egne ofre, men også under forviklinger. De regionale instansers og lederes magt var afledt fra personen Hitler.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier