v i m u . i n f o
Deutsche version

Frits Clausen

Kilde: Institut for Sønderjysk Lokalhistorie
Født 1893
Død 1947

Frits Clausen var uddannet læge og han overtog i juli 1933 ledelsen af det danske nazistparti - DNSAP - efter en magtkamp med den hidtidige ledelse. Han var som født og opvokset i Aabenraa udpræget dansksindet. Samtidig var han meget imponeret af Adolf Hitler og den tyske nazisme, ligesom han var racist og antisemit.

Clausen var helt uforberedt på den tyske besættelse af Danmark. Han forsøgte dog hurtigt at overbevise besættelsesmagten om, at han selv skulle overtage regeringsmagten. Det lykkedes ikke. I Berlin havde man ikke tillid til, at Frits Clausen og DNSAP kunne sikre ro og orden i Danmark.

Frits Clausen var en politisk idealist, der levede fjernt fra den reale verden, og det lykkedes ham aldrig at få nazismen til at slå rod i Danmark. I november 1943 meldte han sig som læge til Waffen-SS. Det skete efter at besættelsesmagten havde kørt ham og DNSAP ud på et sidespor, så de var helt uden indflydelse. Ved befrielsen i maj 1945 blev Frits Clausen arresteret, og han sad i fængsel til sin død 5. december 1947. På det tidspunkt var der udarbejdet et omfattende anklageskrift, men det er meget tvivlsomt, om han ville være blevet dømt til døden. Alle anklager mod ham var politiske, og da han ikke havde begået overgreb, var han formentlig sluppet med en lang fængselsdom.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier