Carl Frederik Tietgen (1829-1901) er uden sammenligning den største danske finans- og industribaron i det 19. århundrede. Han var involveret i skabelsen af en række af de største danske virksomheder - Privatbanken, DFDS, Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, Burmeister & Wain, De danske Sukkerfabrikker, De danske Spritfabrikker, Tuborg blandt flere - og han var om nogen den erhvervsmand, der udviklede Danmark i disse årtier.

Han blev født i Odense den 19. marts 1929 som søn af en tømrermester. Han var altså ikke født i fattigdom, men familien var omvendt heller ikke særligt velstående. Tietgen kom i handelslære hos en stor manufakturhandler i Odense, og da han var færdig i 1849 rejste han til Manchester i England. Her arbejdede han hos en dansk købmand, og befandt sig de følgende fem år i den by, der var centeret for industrialiseringen i Europa. Det bragte ham også i forbindelse med Hamborg og Nordtyskland.

I 1857 blev Tietgen udnævnt til direktør i det nyoprettede Privatbanken. Han var kun 28 år gammel, og udnævnelsen satte mildt sagt gang i hans enestående karriere. Betegnelsen "den første moderne kapitalist i Danmark" er meget rammende for ham. Gennem privatbanken moderniserede han den finansielle sektor, og skabte den første egentlige investeringsbank. Gennem sine projekter fik han startet op mod 25 virksomheder, hvoraf flere i dag hører til Danmarks største.

Som H.C. Andersen fejres Tietgen i dag som én af Odenses store sønner. Det er forståeligt nok. Byens erhvervsskole hedder "Tietgen Skolen", og i disse år etableres et nyt erhvervsområde kaldet "Tietgen Byen". Odense markerer på den måde, at få har haft større betydning end Tietgen for den danske erhvervsudvikling de seneste par århundreder.