Københavns første socialdemokratiske borgmester Jens Jensen (1859-1928) blev født ved Aarup mellem Odense og Middelfart. Hans far var husmand, og Jens Jensen kom i lære hos en lokal maler. Som udlært i 1877 havde han svært ved at finde fast arbejde, og havde forskellige småjobs først i Odense og siden i Randers. Rørup

I 1880 ankom han til København, hvor han fik meget hurtig kontakt til den socialdemokratiske fagbevægelse. I 1881 blev der dannet en fagforening for de københavnske malersvende, og i 1883 blev Jens Jensen - blot 24 år gammel - formand. Det var han egentlig ikke interesseret i, og ville helst være taget tilbage til Fyn for at arbejde som maler.

Jens Jensen var afgørende for, at Arbejdernes Fællesorganisation blev stiftet i 1886 med alle forskellige københavnske fagforbund som medlemmer. Han var også afgørende for, at den danske fagbevægelse blev samlet i 1898 under De samvirkende Fagforbund for Danmark, DsF. Dermed blev de forskellige fagforbund knyttet sammen, og kontakten mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet blev knæsat.

Han var en meget pragmatisk politisk leder. Det gjaldt i 1899 hvor han var en hovedkraft bag Septemberforliget, der sluttede en storkonflikt - og som blev grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. Det gjaldt som medlem af Folketinget i perioden 1895-1903. Og det gjaldt i udpræget grad, da han i 1903 blev valgt til borgmester i København. Han var da Socialdemokratiets første danske borgmester overhovedet. Jens Jensen var en af de betydelige politikere, som sikrede en nogenlunde rolig politisk udvikling i Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Både på arbejdsmarkedet og i Rigsdagen.