v i m u . i n f o
Deutsche version

Gerhard Schröder

Født 07. 04. 1944 i Mossenberg

Gerhard Schroeder, som trådte ind i SPD som 19-årig, blev i 1998 forbundskansler i spidsen for den første rød-grønne koalitionsregering på landsplan. Han afløste Helmut Kohl (CDU), der havde været kansler gennem 16 år. I sin anden embedsperiode (fra 2002) offentliggjorde koalitionsregeringen en "Agenda 2010", et sæt reformer inden for socialvæsenet og arbejdsmarkedet. Interne stridigheder i partiet desangående og SPD´s nederlag ved mange landdagsvalg førte til en politisk krise. I 2005 bad Schroeder Forbundsdagen om et tillidsvotum, hvilket han som ventet ikke fik, hvorved vejen var banet for at udskrive nyvalg. Her blev SPD det næststørste parti i Forbundsdagen efter et meget tæt valgresultat. Efter de følgende dages forhandlinger gik SPD, CDU og CSU sammen i en ny stor koalition med Angela Merkel (CDU) i spidsen som ny kansler. Schröder nedlagde sit mandat og har siden da arbejdet som advokat i sit private firma.

Gerhard Schroeder afsluttede sit jurastudium i 1976, hvorefter han arbejdede som selvstændig advokat i Hannover frem til 1980. Efter at have været medlem af SPD siden 1963 overtog han i 1978 formandskabet for Jusos (Ungsocialisterne) på landsplan. I 1986 blev han efter mange år som formand for distriktet Hannover medlem af SPD´s partiledelse og tre år senere også medlem af SPD´s præsidium. I 1990 vandt SPD med Schroeder som spidskandidat landdagsvalget i Niedersachsen over CDU, der blev ledet af den siddende ministerpræsident Ernst Albrecht, og Schroeder blev delstatens ny ministerpræsident. Fire år senere blev han yderligere partiets delstatsformand i Niedersachsen, før han i 1999 blev formand for SPD på landsplan som Oscar Lafontaines efterfølger. Han var da allerede forbundskansler.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon