v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Heinrich Petersen-Flensburg



Mellem 1882 og 1894 besøgte maleren Heinrich Petersen-Flensburg gentagne gange Egernsund. Ud over motiver fra Egernsund malede han også hyppigt havnen i Flensborg. Heinrich Petersen havde fra 1864 boet i Holsten og fra 1867 i Flensborg, hvor han havde haft sin skolegang. Her fik han også sin første undervisning i kunst. I 1880 begyndte Petersen på kunstskolen i Weimar, men allerede efter et år forlod han skolen og skiftede til Kunstakademiet i Düsseldorf. I denne kunstmetropol ved Rhinen traf han en maler med det samme navn, som ligesom han selv havde specialiseret sig i fremstillingen af kystlandskaber. Hans navnebror, som kom fra Angeln, tilhørte ligeledes kredsen af Egernsund-malere. For at undgå forvekslinger kaldte den ældre maler sig for Heinrich Petersen-Angeln og den ti år yngre maler blev til Heinrich Petersen-Flensburg. Andre studierejser førte Petersen-Flensburg til næsten alle europæiske kystregioner - i 1883 besøgte han Bornholm, i 1884 var han i Jylland, i 1891 rejste han til England, i 1891 og 1896 opholdt han sig på Nordsø-øen Sild, og i 1894 besøgte han Wangerooge og Rügen. I årene 1897 og 1898 rejste han rundt langs de italienske kyster og i Spanien, og i 1902 var Petersen-Flensburg for første gang i Norge. Flere rejser fulgte i 1906 og 1907. Maler døde uventet i 1909 i en alder af blot 48 år.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier