tilbage Jacob Nöbbe
Tegnelæreren Jacob Nöbbe privatunderviste en dreng ved navn Emil Hansen, som senere blev berømt under navnet Emil Nolde. Når Nöbbe i 1880?erne var ansat som tegnelærer på forskellige skoler, skyldtes det et krav om, at han kun måtte gifte sig med sin kone - en berlinsk ingeniørdatter - hvis han lærte tegnelærerfaget og derefter arbejdede med det. Men disse jobs begrænsede samtidigt hans kunstneriske aktiviteter.
Jacob Nöbbe havde mellem 1867 og 1870 taget en uddannelse som maler hos sin far, som var malermester. Derefter påbegyndte han først et studium på kunstakademiet i Düsseldorf og skiftede et år senere til akademiet i Dresden. Herefter arbejde han et år som portrætmaler. Trangen til at videreuddanne sig bragte ham i 1875 til kunstakademiet i Berlin, hvor han blandt andet studerede sammen med Heinrich Petersen-Angeln og Erich Kubierschky. De opholdt sig alle tre i Egernsund i 1882.
I 1890?erne boede hans familie - hans børn Erwin og Elsa arbejdede selv som kunstnere - størsteparten af sommermånederne i Egernsund, mens Nöbbe kun kunne være der på eftermiddage, søndage og i ferierne. Ikke desto mindre var Jacob Nöbbe, ved siden af Wilhelm Dreesen, den mest centrale figur i kunstnerkolonien. Til Nöbbes 25-års jubilæum som ansat i skolevæsenet blev han i 1909 æret med en udstilling på Flensburger Kunstgewerbemuseum. Hans tidligere elev, Alex Eckner, skrev i denne anledning en festtale:
" Jeg føler ingen trang ... til at påskønne den 25 år lange krig, som Nöbbe har måttet kæmpe mod generationer af mere eller mindre begavede elever ... Jeg higer efter at meddele mine tanker om Nöbbes holdning til kunst ... Hans kunstneriske pol hviler egentlig i den uselviske, ydmyge, kæmpende stræben efter den eneste gyldige natursandhed ... Nöbbe har i løbet af sit arbejdsomme liv virkeligt leveret dokumentation for hele vores nære hjemlige egn ... Imidlertid kunne denne ydre troskab mod objektet være mig helt ligegyldig, hvis det ikke havde fået en ophøjet glans gennem et frit, fornemt, mættet og dybt maleri; og netop dette er det fuldgyldige bevis på Nöbbes ufordærvede kunstneriske begavelse, at han i alle sine hundredvis af studier og skitser, tegninger og billeder igen og igen er gået ud fra rent malertekniske problemer. Hvert værk har sin egen intime værdi, der yderst sjældent beror alene på motivet, men helt igennem på en charmerende opfattelse af lys- og farvefænomener ... Enhver indbygger i Flensborg kender jo den lille mand med den store grå filthat og den gule malerkasse, når han tager ud på fjorden for at male ..."
