v i m u . i n f o
Deutsche version

Fritz Syberg

Kilde: Johannes Larsen Museet.
Født 1862 i Faaborg
Død 1939

Fritz Syberg (1862-1939) blev født i Faaborg. Hans opvækst var hård, idet faren døde allerede da han var to år. Derfor måtte moren skaffe penge ved at sy for folk, og hun døde på byens fattighus da Syberg var 19 år gammel.

Frits Syberg kom i malerlære i Faaborg, da han var 14 år. Forinden havde han arbejdet på byens tobaksfabrik og hos en af egnens landmænd. Under sin læretid modtog han også tegneundervisning hos Peter Syrak Hansen, der var far til Peter Hansen og Sybergs hustru, Anna. Han kom i 1885 ind på Kristian Zahrtmanns første elevhold i København, men arbejdede hårdt ved siden af for at skaffe penge. Under malerundervisningen lærte han Johannes Larsen at kende, og de to udviklede et nært venskab og et tæt fagligt fællesskab.

Syberg fik fra slutningen af 1880´erne nogle af sine billeder præsenteret på Charlottenborgs forårsudstilling, og nogle år senere lykkedes det for ham at komme ind på Den frie Udstilling. På få år blev hans malerier meget eftertragtede, og i 1910 havde han kæmpesucces med sin udstilling på Den Frie. Der blev solgt billeder for i alt 15.900 kr., hvilket svarede til 10-12 årslønninger for en faglært håndværker i København. På det tidspunkt var Syberg og hans fynske kolleger i den grad i teten inden for dansk malerkunst. De havde bevæget sig fra at være perifere provinsmalere til at blive anerkendte kunstnere.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon