tilbage Erich Heckel
Erich Heckel begyndte i 1904 at studere arkitektur på den tekniske højskole i Dresden. Efter tre semestre afbrød maleren og grafikeren sit studium for i 1905 at grundlægge den ekspressionistiske kunstnersammenslutning "Brücke" sammen med sine studiekammerater Ernst Ludwig Kirchner og Karl Schmidt-Rottluff. På dette tidspunkt var det først og fremmest oprøret mod den etablerede kunst, der førte de tre venner sammen.
I 1907 opgav Heckel sin stilling i et arkitektkontor og helligede sig grafikken og malerkunsten. Han arbejdede med rene og lysende farver og anvendte linjer og flader som sine dominerende udtryksmidler. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 blev Heckels kunstneriske karriere midlertidigt afbrudt. Han tjente som frivillig sygeplejer ved Røde Kors for bagefter at vende tilbage til Berlin i 1918. Herefter rejste han meget ofte og gerne. De indtryk, han fik på sine rejser, blev fastholdt på tegninger og skitser, som derefter var grundlaget for de billeder, akvareller og oliemalerier, som han frembragte i sit atelier. I 1930erne vendte Heckel sig især mod akvarellen, som for ham var en fuldstændig ligeværdig kunstart.
Heckel var blandt dem, der underskrev opråbet "Aufruf der Kulturschaffenden" fra den 19. august 1934, som opfordrede til en folkeafstemning med henblik på at forene de to embeder som rigskansler og rigspræsident i samme person, Adolf Hitler: " Vi tror på denne fører, som har opfyldt vort hede ønske om samdrægtighed. ... Der Führer har til gengæld opfordret os til at vise ham tillid og troskab. Ingen af os vil svigte, når det gælder om at tilkendegive dette."
Trods disse bekendende ord blev den ekspressionistiske kunstner Heckel i juli 1937 repræsenteret med 13 værker på udstillingen "Entartete Kunst" (degenereret kunst - nazistisk betegnelse for moderne kunst) i München. Sammenlagt beslaglagde nationalsocialisterne 729 af hans værker, og en del af dem blev tilintetgjort ved maleriafbrændingen den 20. marts 1939 i gården til Berlins brandstation. Efter at Heckels atelier i Berlin var blevet ødelagt ved et bombeangreb i januar 1944, flyttede han maj samme år til Hemmenhofen ved Bodensee. Fra 1949 til 1955 var han ansat ved kunstakademiet i Karlsruhe.
Turistinformation
