tilbage Ernst Bloch
Ernst Bloch voksede op som eneste barn af jødiske forældre i Ludwigshafen. Efter sin eksamen i filosofi flyttede Bloch i 1908 til Berlin. Han planlagde udarbejdelsen af et stort, filosofisk system: Bloch gik ud fra en utopi, som på den ene side beskrev verdens ufærdige tilstand og på den anden side det menneskelige ubehag derved. Utopien beskrev ligeledes menneskets evne til at tænke ud over det givne og at anlægge en revolutionær synsvinkel.
1. verdenskrigs udbrud forsinkede arbejdet med det filosofiske system. Ernst Bloch skrev som krigsmodstander adskillige artikler imod den tyske krigspolitik. Fra 1917 boede han i Schweiz. Et år efter udkom hans første hovedværk "Geist der Utopie", i hvilket han gav udtryk for sit ønske om en ny verden og et nyt menneske. I 1919 vendte Bloch tilbage til Tyskland. I Berlin arbejdede han i 1920´rne som kulturskribent og kæmpede i medierne mod nationalsocialismen. Da Hitler i 1933 blev rigskansler, flygtede Bloch igen til Schweiz og efterfølgende til Østrig. Senere drog han til Paris og Prag, indtil han fra 1938 levede i eksil i USA.
I 1948 tog han mod en invitation fra Leipzigs universitet. To af hans hovedværker: "Subjekt-Objekt" (1951) og "Das Prinzip Hoffnung" (1954-59) udkom i DDR, men allerede midt i 1950´erne kom han i konflikt med SED-staten. I 1957 blev han tvunget på pension på grund af hans åbne kritik af staten og partiet. Da muren bliver bygget i 1961, var Bloch og hans kone på en foredragsrejse i Vesttyskland, og de besluttede sig for at blive. Filosoffen blev gæsteprofessor i Tübingen.
