v i m u . i n f o
Deutsche version

Johann R. Becher

Født 22. 05. 1891 i München
Død 11. 10. 1958 i Berlin

Efter sin studentereksamen i 1911 studerede Johannes R. Becher filosofi, filologi og medicin, dog uden at færdiggøre nogle af fagene. Den ekspressionistiske forfatter og kulturpolitiker skrev imod kejserrigets samfundsorden, men blev i 1914 indlagt på en psykiatrisk klinik som morfinist. I 1917 trådte Becher ind i USPD (Unabhängige Sozialdemokratische Partei Deutschlands), et år senere blev han medlem af Spartakusforbundet og endelig i 1919 af KPD (Kommunistischen Partei Deutschlands). I 1925 blev Becher anklaget for litterært højforræderi, men ikke dømt - årsagen var hans antikrigsroman "Levisite und der einzig gerechte Krieg". I de følgende år engagerede den proletarisk-revolutionære forfatter sig i den revolutionære kamp og i opbygningen af socialismen. Efter nationalsocialisternes magtovertagelse i 1933 emigrerede Becher til Prag og senere til Paris. Et år senere blev han frataget sit tyske statsborgerskab af det nationalsocialistiske styre. I 1935 tog Becher til Moskva, hvor han blev aktivt medlem af KPD`s centralkomité, og hvor han forsøgte at beskæftige sig kritisk med fascismen som det tyske folks litterære repræsentant. I 1943 var han en af grundlæggerne af Nationalkomitees Freies Deutschland. I 1945 vendte Becher tilbage til Berlin, hvor han blandt andet blev medstifter af Kulturbund zur demokratischen Erneuerung Deutschlands og samtidig engagerede sig i at få bragt tyske forfattere i eksil tilbage til Tyskland. I 1946 blev Becher medlem af partiledelsen for SED (Sozialistischen Einheitspartei Deutschlands), og i 1950 skrev han DDR?s nationalmelodi "Auferstanden aus Ruinen und der Zukunft zugewandt". I de følgende år var Becher med til at grundlægge Deutsche Akademie der Künste, som han blev præsident for. I 1954 blev Becher DDR´s første kulturminister, men mistede imidlertid i stigende omfang sin politiske indflydelse.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
audio Audio
imageBiografier