"Katinka, Katinka, luk vinduet op, nu vil jeg spendere en vise … ". Det er en vise som de fleste danskere vil kunne nynne med på. Den er skrevet af Sigfred Pedersen (1903-1967), som blev født på en gård i Harndrup på Nordvestfyn.

Selv om Pedersen skrev om samfundets underklasse, og selv om der er et tydeligt værtshus-præg over flere af viserne, så var han ikke selv blandt de dårligst stillede i samfundet. Han var student fra Odense katedralskole og cand. polit. fra Københavns Universitet. Han forsøgte sig da også som afdelingschef i et forsikringsselskab og som journalist på det konservative Nationaltidende og på BT. Men fra midten af 1930´rne valgte han at leve som forfatter af romaner, revytekster og viser.

Sigfred Pedersens viser er blevet allemandseje. Sangen om Katinka er blevet sunget på alle danske værtshuse, og til mange familiefester er der skrevet selskabssange over på hans viser. Men viserne er mere end det. Sangen Den gamle skærslippers forårssang er en smuk beskrivelse af det frie liv som skærslipper. En gruppe mennesker, der af andre regnes som en af de største samfundstabere. Hans vise kan på den måde nærmest opfattes som en positiv version af Jeppe Aakjærs triste "Jens Vejmand". Pedersen beskrev underklassen i det moderne samfund præcist, og på en måde, så det kom bredt ud. Og så kunne han som få lege med ordene i det danske sprog.