v i m u . i n f o
Deutsche version

Hermann Claudius

Kilde: Stokes, Lawrence D.: Der Eutiner Dichterkreis und der Nationalsozialismus 1936-1945. Eine Dokumentation. Neumünster 2001.
Født 19. 10. 1878 i Langenfelde
Død 08. 11. 1980 i Grönwohld

Tilhængere af forfatteren Hermann Claudius, der kom fra beskedne kår, beskrev ham ofte som et upolitisk, nærmest godtroende og naivt menneske. Han havde imidlertid et meget tæt forhold til nationalsocialismen. Allerede folkeskolelærerens første skrifter og møder vidner om en lovprisende stil, også selv om han først forsøgte at beskrive arbejdernes miljø ud fra en socialkritisk vinkel. Under 1. verdenskrig - hvor han tjente som soldat - skrev han krigsbegejstrede, nationalistiske digte. Efter krigen satsede Claudius litterært - og privat - på Socialdemokratiet. Han engagerede sig i det socialdemokratiske ungdomsarbejde og i fagforeningerne, og skrev socialdemokratiske sange og stykker. Under Weimar-republikken skiftede Claudius imidlertid mening på grund af en voksende skuffelse over Tysklands udvikling, og han blev begejstret over det nye nationalsocialistiske Tyskland. Fra da af udgav han sine tekster på det højreorienterede "Blut und Boden"-forlag under Albert Langen-Georg Müllers ledelse. Fra 1933 gav nationalsocialisterne digteren stadigt flere muligheder for at fremføre sine værker offentligt via aviserne, radioen og til partiets arrangementer. Han modtog også flere NS-kulturpolitiske udmærkelser. Claudius bidrog med sine værker til udbredelsen af den nationalsocialistiske verdensopfattelse og priste NS-styret - til gengæld modtog han adskillige pengegaver. Til sidst digtede Claudius et bønne-lignende vers om Adolf Hitler, hvad der endegyldigt definerede ham som NS-digter, selv om han i begyndelsen af det Tredje Rige svor politisk "afholdenhed". I 1939/40 vendte Claudius sig mod nationalsocialismen.
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier