v i m u . i n f o
Deutsche version

Vilhelm la Cour

Født 1883
Død 1974

Vilhelm la Cour (1883-1974) var en udpræget nationalkonservativ dansk historiker. Som helt ung historiker beskæftigede han sig med dansk historie, og hans doktorafhandling fra 1927 var om Sjællands ældste Bygder. I slutningen af 1930’rne udgav han det store nationale tobindsværk ”Danmarks Historie I-II”, hvor han også tog den nyere politiske historie op.

La Cour var meget engageret i den sønderjyske sag fra begyndelsen af 1900-tallet. I tiden op til grænseafstemningen i 1920 gik han stærkt ind i sagen om, hvor grænsen skulle gå. Han førte en hård kampagne for, at grænsen skulle gå syd om Flensborg, og han var en drivende kraft i den såkaldte Flensborg-bevægelse. Men han gik stærkt i rette med de nationale grupper, der ville have grænsen til at gå ved Ejderen.

Under besættelsen blev han hurtigt en torn i øjet på besættelsesmagten. Som dansknational historiker talte han mod det nazistiske regime, og han opfordrede til at gøre modstand mod besættelsesmagten. Det førte til at han i 1942 blev sat i fængsel og frataget sit embede på Birkerød Statsskole. Da han kom ud igen lykkedes det for ham at flygte til Sverige i 1944.

Efter krigen stod han bag et trebindsværk om ”Danmark under Besættelsen”. Det var et kraftigt opgør med samarbejdspolitikken og med de grupper i det danske samfund, der havde handlet ”unationalt” under krigen. Bøgerne var en del af det nationale genrejsningsprojekt efter krigen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon