v i m u . i n f o
Deutsche version

Mads Clausen

Kilde: Danfoss A/S.
Født 1905 i Elsmark
Død 1966 i Elsmark

Mads Clausen (1905-1966) blev født på en gård i Elsmark ved Nordborg. Det var også her han døde knap 61 år senere. Men i mellemtiden havde han i den grad fået udrettet noget, og han havde været langt omkring. Regionalt, nationalt og internationalt.

Som barn var Mads Clausen mere interesseret i teknik, end han var i at drive landbrug. Efter at være droppet ud af realskolen i Sønderborg blev han i stedet uddannet på en maskinfabrik, og i 1927 var han færdiguddannet som maskiningeniør ved Odense Teknikum. Han søgte allerede i 1922-23 patent på en "statisk regulator", men fik afslag. I 1928 havde han mere held da han fik patent på en særlig donkraft. Det gav ham på hjemegnen det noget nedladende øgenavn "Mads Patent". Det var også udtryk for den beskedne tiltro, der i begyndelsen af 1930´rne var til Mads Clausens initiativer.

Han grundlagde i 1933 Danfoss efter at han havde haft ansættelse flere forskellige steder. Et af stederne var hos Brødrene Gram i Vojens, hvor han fik viden om køleteknik. Og hvor han fik skabt en nyttig kontakt. I løbet af de kommende årtier opbyggede han på fødegården en af Danmarks kendteste industrivirksomheder. Han blev en af de vigtigste erhvervsmænd i Danmark i det 20. århundrede og en af de største igangsættere.

Der er en særlig aura omkring Mads Clausen blandt medarbejdere og andre, der har kendt ham. Udtryk som "Danfoss-familien" og "Danfoss-ånden" hænger nøje sammen med stifteren og hans hustru, Bitten Clausen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer



videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier