v i m u . i n f o
Deutsche version

Wilhelm Hartvig Beseler

Kilde: Det Kongelige Bibliotek
Født 02. 03. 1806
Død 02. 11. 1884

Wilhelm Beseler blev uddannet som jurist ved Kiels Universitet. Fra 1828 var han advokat og notar i Schleswig, og han bakkede fra 1830 op bag Lornsens liberale tanker for et fælles ?Slesvigholstein?. Beseler blev i 1841 valgt ind i den slesvigske stænderforsamling som deputeret for Tønder. Op gennem 1840´erne var det ham, der udtalte sig med den største tyngde, og han var den egentlige leder af den slesvig-holstenske bevægelse.

Beseler fik stor betydning for udviklingen af den slesvig-holstenske ideologi ? slesvigholstenismen. Han var afgørende for, at bevægelsen indgik et fællesskab med Hertugen af Augustenborg, og at de sammen opstillede de tre ultimative krav ? de såkaldte fundamentalsætninger. Den udvikling var da også afgørende for, at han under Treårskrigen 1848-51 var præsident i den slesvig-holstenske provisoriske regering. Han blev samtidig valgt ind i den tyske nationalforsamling i Frankfurt, ligesom han blev udnævnt til tysk statholder i Schleswig-Holstein.

Efter afslutningen af Treårskrigen blev Beseler sammen med andre slesvig-holstenske ledere udvist. Dermed var hans politiske rolle udspillet, og han levede i eksil fra hertugdømmerne til han døde i Bonn i 1884. Han var en mand, der først og fremmest var liberalt indstillet. Selv om den tyske nationalisme løbende fik større betydning hos ham, så var de liberale ideer hele tiden i centrum. Det ses blandt andet af den forfatning som han og den provisoriske regering fik vedtaget under Treårskrigen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
imageBiografier