v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Friedrich von Bodelschwingh

Født 06. 03. 1831 i Tecklenburg
Død 02. 04. 1910 i Bethel

Teologen Friedrich von Bodelschwingh var den gejstlige grundlægger af den diakoniske bevægelse Bethel (ved Bielefeld), som opstod i 1870´rne som en selvstændig kirkelig bosætning. Her levede og arbejdede over 4.000 syge, handicappede og socialt diskriminerede mennesker sammen. Bethel fungerede som et modtræk til de moderne industrivirksomheders urbanisering.

Efter en landbrugsfaglig uddannelse blev von Bodelschwingh, som stammede fra en gammel vestfalisk adelsslægt, beskæftiget som godsforvalter i Pommern. Der blev han dagligt mødt af landarbejdernes elendige vilkår, og samtidigt kom han i kontakt med den protestantiske vækkelsesbevægelse. Mellem 1854 og 58 studerede han teologi i Basel, Erlangen og Berlin for at blive missionær. Efter at have afsluttet studierne arbejdede han som præst for den tyske menighed i Paris, inden han i 1860´rne bestred en præstestilling i Ruhr. I 1872 blev teologen leder af Rheinisch-westfälischen Anstalt für Epileptische ved Bielefeld, som han i de følgende år om- og udbyggede til den diakoniske bevægelse, Bethel. Til den "Bodelshwingh`ske anstalt" hørte der også en diakonisse- og en diakonanstalt, hvor unge mennesker blev uddannet i sygepleje og socialt arbejde, og senere også et prædikant-seminarium. I slutningen af det 19. århundrede blev Evangelische Missionsgesellschaft für Deutsch-Ostafrika, som Bodelschwingh sad i bestyrelsen for, integreret i anstaltens arbejde som "Bethel-Missionen". Anstaltens leder, der var medlem af den prøjsiske Landdag 1904-08, rettere især sit engagement mod hjemløse og vandre-arbejdere. Den "Bodelshwingh`ske anstalt" blev et forbillede for mange senere grundlagte forsorgsinstitutioner.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier