tilbage Hans Krüger
Hans Krüger var gennem mange år en af lederne af den danske bevægelse i Slesvig. Han var kroejer og landmand i Bevtoft ved Toftlund. Han var med under den nationale kamp i 1840´erne og blev i 1847 valgt ind i den slesvigske stænderforsamling. Her blev det til et markant opgør med de slesvig-holstenske deputerede, der i marts 1848 i krævede at Hertugdømmerne blev løsrevet fra Danmark. Under Treårskrigen stod han sammen med Laurits Skau for at samle de dansksindede bønder i kampen mod de slesvig-holstenske oprørere.
Efter det danske nederlag i 1864 Kom Krüger til at stå som den centrale danske skikkelse i Slesvig. Sammen med Nicolai Ahlmann blev han i 1867 både valgt til den preussiske Rigsdag og Landdag. De nægtede pure at aflægge den preussiske forfatningsed, og kunne derfor ikke sidde i Landdagen. Det resulterede i den absurde situation, at der blev foretaget flere omvalg, hvor de to igen blev valgt til Landdagen, for igen at nægte eden.
Hans Krüger blev symbolet på den danske protestpolitik frem til slutningen af 1870´erne. For ham var paragraf 5 i Prag-freden den afgørende ret, som var givet den danske befolkningsdel. Den ret skulle man blive ved med at kræve opfyldt. Danskere i Slesvig skulle derfor nægte at acceptere det preussiske overherredømme, uanset konsekvenserne. For ham selv betød dette blandt andet, at han i 1870 blev fængslet i en kort periode.
