v i m u . i n f o
Deutsche version

Dr. Julius Leber

Kilde: Katharina Christiansen (Ottobrunn).
Født 16. 11. 1891 i Biesheim
Død 05. 01. 1945 i Berlin-Plötzensee

"Når det gælder om at kæmpe for friheden, spørger man ikke om, hvad morgendagen bringer." Dette erklærede Dr. Julius Leber d. 16. januar 1933 foran republikanske demonstranter i Lübeck. Efter at have fået sin Ph.D.grad i nationaløkonomi i Freiburg og være trådt ind i SPD, var Leber - der kom fra husmandskår - fra 1921 chefredaktør på Lübecker Volksboten (et SPD-dagblad stiftet i 1894). Han blev også medlem af byrådet, og i 1924 blev han rigsdagsmedlem. Som karismatisk leder af det lokale socialdemokrati kæmpede Leber uforbeholdent for en forsvarsberedt social republik. Højreorienterede angreb på det parlamentariske demokrati besvarede han kampberedt, således den 22. juli 1932 med parolen "Ned med hagekorsene! Skærp kampen! Frihed!" Ikke sjældent skete det med en bidende sarkasme, som f. eks. da han den 14. januar 1933 i sin avis betegnede nationalsocialisterne som "brune ridekameler".

Nationalsocialisterne i Lübeck havde da også truet ham allerede den 27. oktober 1930 i Lübecks byråd: "Den tid kommer, hvor vi banker på Deres dør med ordene: Hr. dr. Leber, tiden er inde." Den 31. januar 1933 kom han i et gadeslagsmål, hvor en SA-mand blev stukket ned af Lebers ledsager. Leber blev arresteret og løsladt igen to uger efter mod kaution. Stadigt hårdt såret viste han sig ved Lübecks arbejderbevægelses sidste store demonstration 19. februar 1933. På vej til et rigsdagsmøde, hvor bemyndigelsesloven var på dagsordenen, blev Leber igen arresteret - det var på mødestedet, Berliner Krolloper - og senere idømt 20 måneders fængsel, hvortil blev føjet "Schutzhaft" (beskyttelsesarrest) i koncentrationslejrene Esterwegen og Sachsenhausen.

Selv om han flere gange blev mishandlet, forlod Leber koncentrationslejren usvækket den 5. maj 1937. Han søgte anonymitet i storbyen Berlin, hvor han slog sig igennem som kulhandler. Gennem socialdemokratiske venner kom han i kontakt med den borgerligt-konservative modstandskreds Kreisauer Kreis omkring grev Helmuth von Moltke og kredsen omkring den tidligere overborgmester i Leipzig, Carl Goerdeler. Selv om Leber næppe delte deres forestillinger om en nyordning, især hvad angik erhvervs- og socialpolitikken, gik han ind for et bredt samarbejde. Den 4. juli 1944 blev Leber - endnu før det mislykkede Stauffenbergske attentat på Hitler - forrådt af en stikker, igen mishandlet og den 20. oktober dømt til døden af Folkedomstolen ved en skueproces. Lebers styrke og faste optræden gjorde indtryk endog på den berygtede præsident for Folkedomstolen, Roland Freisler. Han kaldte Leber den "stærkeste personlighed i modstandens politiske kredse." Den 5. januar 1945 blev Julius Leber henrettet i Berlin-Plötzensee

Se også:
Roland Freisler
Carl F. Goerdeler
Hagekorset
Helmuth J. Graf von Moltke
Konzentrationslager (KZ) (Koncentrationslejr)
Claus S. Graf von Stauffenberg
Folkedomstolen (Volksgerichtshof - VGH)
SA Sturmabteilung (SA's stormdivision)
Arbejderbevægelse
Bemyndigelsesloven
Schutzhaft (beskyttelsesarrest)
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur