tilbage Hinrich Lohse
Død 25. 02. 1964 i Mühlenbarbek
"Samtlige banker er i jødiske hænder. Vi ønsker ikke at hænge dem alle sammen, men måske kan man bruge dem i ødemarkskulturer. Jøderne må fratages deres statsborgerlige rettigheder. Det kan kun en tysk folkestat med magt gøre. Og den vej går nationalsocialismen." NSDAP-Gauleiter Hinrich Lohse (1896-1964) introducerede med dette citat i avisen Itzehoer Nachrichten den 19. maj 1928 en stærk antisemitisme. Og det var i den grad en succes i mønsterdistriktet Slesvig-Holsten, i hvert fald mere end i resten af Riget indtil 1932.
Hinrich Lohse blev født i Mühlenbarbek som søn af en husmand og var fra 1921 beskæftiget som bankansat i Altona og Hamborg. Allerede i 1923 var han et af de få medlemmer i det slesvig-holstenske NSDAP. Tidligere havde han - efter sin deltagelse i 1. verdenskrig - været aktiv som "generalsekretær " for Schleswig-Holsteinische Landespartei, et parti, der vendte sig mod industrialiseringen og det moderne. Fra 1924 opfattede han sig selv som "politiker". Han var byrådsmedlem i Altona 1924-29 og medlem af den prøjsiske Landdag 1928-33. Lohse blev i forbindelse med en reorganisering af NSDAP i 1925 udnævnt til slesvig-holstensk distriktsleder, og han forblev Hitlers tro følgesvend frem til 1945. I marts 1933 blev han indsat som overpræsident for provinsen Slesvig-Holsten. Han beholdt begge embeder indtil 8. maj 1945.
Den relativt gamle Hinrich Lohse var en kampglad repræsentant for massepartiet NSDAP, en "Alter Kämpfer" (begreb fra det 3. rige for en gammel partisoldat). Han var på samme tid en medskaber og et produkt af bevægelsen og uden tvivl den mest betydningsfulde nationalsocialist i sit distrikt. Nationalt fandt han plads i den anden række og adskilte sig fra de hårde halse og de udstødte, som også fandtes i rækken af distriktsledere. Lohse kunne - med enkelte undtagelser - karakteriseres som en respektabel småborger, der som holstensk husmandssøn blev topleder inden for NSDAP og en delvis succesrig prøjsisk overpræsident.
Trods sin opstigning kunne han ikke aflægge sin usikkerhed over for repræsentanterne for den gamle elite, selv om han med succes samarbejdede med dem om magten og forvaltningen. Lohse lod sig afbilde som en distriktsfyrste, der inden for det muliges grænser stræbte efter en uindskrænket magt, som han udøvede efter eget forgodtbefindende, men som også havde en fornemmelse for, at en uddelegering til de professionelle bureaukrater og en accept af relativt selvstændige sektorer som f.eks. provinsuniversitetet kunne bidrage yderligere til hans egen magt.
Lohse repræsenterede altså den slags småborgerlige opkomlinge, som igen og igen måtte bevise sit (i ordets egentlige betydning) hårdt tilkæmpede - og nok mest kun tilsyneladende - tilhørsforhold til den traditionelle samfunds- og magtelite.
