v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Markante træk ved forskningen

Den historiske forskning har sin begrænsning, når det gælder rekonstruktionen af holocaust. Den kan ikke forklares gennem enkle monokausale modeller, gennem en "forløsende kortformel" (U. Herbert). Det er et spørgsmål, om en "passende" forklaring (I. Kershaw) overhovedet er mulig, fortolkningsmodeller kan kun levere bidrag.

Ét er uomtvistet: drabet på de europæiske jøder hvilede på en bred konsensus mellem meget forskellige institutioner, der også tog del i udryddelsens arbejdsdeling (R. Hilberg): herunder SS, Gestapo, politiet, værnemagten, NSDAP, Rigs- og Partikancelliet, Førerens Kancelli, forskellige ministerier, de lokale og regionale myndigheder, civilforvaltningen, men også kirker og storbanker, såvel som handels-, produktions- og byggevirksomheder. Også udenlandske personer, myndigheder og organisationer hørte med. "Intentionalistiske" historikere (G. Fleming, A. Hillgruber, K. Hildebrandt, E. Jäckel, H. Krausnik) repræsenterer den opfattelse, at udryddelsen af de europæiske jøder kan føres tilbage til en ren programmatisk tvangsfuldbyrdelse af Hitlers vilje. "Funktionalistisk" eller "strukturalistisk" forskning (U. D. Adam, M. Broszat, C. Browning, H. Mommsen) betoner derimod, at mange institutioner regulært konkurrerede om at tage del i udfoldelsen af holocaust. En udtrykkelig ordre fra Hitler havde slet ikke været nødvendig i denne "kumulative radikaliserings" (H. Mommsen) dynamiske proces i årene 1941/42. Imidlertid bliver udsagnet "Uden Hitler ingen holocaust" (P. Longerich) ikke seriøst udfordret på den måde. Undersøgelser af sammenhængen mellem udryddelsespolitik og befolkningspolitiske overvejelser (G. Aly) underbygger radikaliseringstesen, forskning omkring enkelte besættelsesområder (D. Pohl, T. Sandkühler, W. Manuschek, C. Gerlach), arbejdede vekselvirkninger mellem de lokale magtinstanser ind og Berlins magtcentral ud. Siden 1990´rne har forskningen også sat gerningsmændene og deres handlemuligheder i fokus sammen med antisemitismen og har også trukket det tyske samfund, der profiterede af jødeforfølgelserne i forgrunden (F. Bajohr, G. Aly).

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier