Retsopgør

Retsforfølgelsen af krigens forbrydelser foregik på flere niveauer. Nürnberg-processen tog sig af de største krigsforbrydere, mens andre anklagede blev retsforfulgt af de britiske militærdomstole. Fra november 45 deltog de genåbnede tyske domstole også i dette arbejde. De havde været lukket en kortere periode, mens briterne undersøgte dommernes forhold. Som noget særligt blev der i den britiske zone oprettet tyske Spruchgerichte, der kunne dømme ansatte i forskellige nazi-organisationer for deres eventuelle ansvar som medvidere, dog højst 10 års fængsling og evt. inddragelse af ejendom. Disse Spruchgerichte betød en hurtigere afvikling af retssagerne, men fik en uheldig sideeffekt. Anklagede, der allerede var blevet dømt for deres insider-viden om de nazistiske forbrydelser, undgik nemlig senere at blive anklaget for forbrydelser, de selv havde deltaget i. Domstolene henviste til et gældende forbud mod at straffe to gange i samme sag. Denne fortolkning gavnede især højt placerede ansatte i f.eks. Gestapo og SS.