v i m u . i n f o
Deutsche version

Lord Vansittart

Tyskland blev af det øvrige Europa holdt ansvarlig for Første Verdenskrig, og da Hitler startede sin genoprustning i mellemkrigsperioden, slog Robert Vansittart (1881-1957) alarm. Som direktør for det britiske udenrigsministerium anbefalede han briterne at opruste tilsvarende for at modstå den tyske fare. Han så i Tysklands historie siden krigen mod Frankrig 1870-71 en række beviser på, at krigeriskhed og lyst til erobringer og dominans ikke blot var egenskaber i nationens ledere, men en grundlæggende nationalkarakter ved det tyske folk. Det kunne derfor ikke nytte at forhandle med tyskerne – de måtte i stedet holdes militært nede.

Neville Chamberlain valgte i stedet at forhandle med Hitler, men lord Vansittart fastholdt sine synspunkter og udgav flere bøger herom. Han lagde derfor navn til begrebet Vansittartisme som et udtryk for en grundlæggende mistillid til tyskernes fredsvilje og demokratiske sindelag.
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon