Hjemland

Begrebet hjemland eller hjemstavn har mange facetter, er svært at præcisere og er omstridt. Det beskriver ikke en klart afgrænset genstand, men præges stærkt af personlige og følelsesmæssige værdier. I begyndelsen talte man om hjemstavnen som et bestemt, mere eller mindre afgrænset område, som en person eller en gruppe - det kunne være en familie, en folkegruppe eller en nation - følte sig særligt tæt knyttet til. Som regel tænkte man på den landsby, by, region eller stat, som en person var født eller opvokset i, og som derfor havde præget identiteten og mentaliteten. Begrebet besad altså foruden det konkrete geografiske indhold også mere udefinerbare elementer, som havde med barndommens erfaringer og følelser at gøre. Først og fremmest derfor blev begrebet hjemstavn også tit ideologisk ladet, hvor fællesskabet blev sammentømret gennem en afgrænsning i forhold til andre - de fremmede. Men hvad er en hjemstavn egentligt? Hvor længe skal en person have levet et sted for at kunne betegne det som sin hjemegn? Er det kun mennesker, der er født i Syddanmark eller Slesvig-Holsten, der er syddanskere eller slesvig-holstenere. Eller kan tilflyttere, der har tilbragt størstedelen af deres liv i en region, regnes med? Hvor mange års ophold skal der til for at kunne benævne en region som sin hjemstavn? Når vi bruger begrebet, omfatter det alle de af regionens indbyggere, der har levet her i en periode, der føler sig knyttet til regionen og præges af den, henholdsvis præger den.