v i m u . i n f o
Deutsche version

Evakuering

Traditionen - som aktører som storadmiral Karl Dönitz har haft en afgørende indflydelse på - siger, at den tyske flåde i krigens sidste måneder gjorde et forsøg på at hjælpe flest mulige soldater og civile på flugt fra Den Røde Hær før den uundgåelige afslutning. Historikeren Heinrich Schwendemann har imidlertid påvist, at flådeledelsen først gav redningsaktionen højeste prioritet fra den 6. maj 1945 - indtil da havde våbentransporterne stadigt forrang. Således havde man reddet færre mennesker, end det ofte er beskrevet, over Østersøen, nemlig "kun" 1, 2 millioner flygtninge og sårede soldater. Man havde kunnet spare tre til fire millioner andre omringede for at falde i hænderne på Den Røde Hær, hvis man havde prioriteret anderledes.

Forskellige historikere bedømmer evakueringsforanstaltningerne forskelligt. Hvor f.eks. Michael Salewski skriver: "Det var den tyske flådes sidste, største og mest vellykkede operation", fælder Heinrich Schwendemann denne dom: "Det havde uden tvivl været muligt fuldstændigt at redde såvel befolkningen som soldaterne ud af klemmen ved Østersøen." Evakueringen forblev under alle omstændigheder en betragtelig præstation, ikke mindst af skibenes besætninger.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon