Normalt beskriver moderniteten nogle udviklingstræk, som er sket i vestlige samfund siden begyndelsen af 1800-tallet. Det har altså at gøre med overgangen fra traditionelle samfund på landet til moderne samfund i byerne. Det indeholder dermed vigtige elementer som industrialisering, kapitalisme, nationalstaternes opståen, urbanisering, rationalisering, sekularisering, differentiering og specialisering.
Næsten alle de klassiske samfundsvidenskabelige teoretikere – herunder Hegel, Marx, Durkheim og Weber – har analyseret modernitetens fremvækst i de vestlige samfund. Nyere teoretikere som Habermas, Giddens og Foucault har taget tråden op, men vurderer moderniteten i forhold til de nutidige vestlige samfund, der ofte benævnes som postmoderne, senmoderne eller lignende.