v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Lübecker-familien Prenskis skæbne © izrg

Den 6. december 1941 forlod et tog med ca. 90 jøder Lübeck. De var ledsaget af kriminalpolitiet. I Bad Oldesloe blev togvognene koblet sammen med et andet tog, der medførte yderligere 70 slesvig-holstenske jøder og ca. 850 fra Hamborg. De skulle angiveligt til en "arbejdsindsats" i Riga. Blandt de deporterede var Max, Martin og Margot Prenski med deres mor.

Familien Prenski, der stammede fra det polske Grajewo, havde siden starten af 1920´rne boet i Lübeck, hvor faderen opbyggede en fattig eksistens som omrejsende forhandler af olie og fedt. Familien deltog i det jødiske menighedsliv, børnene gik i den jødiske religionsskole, og hjemme blev der talt jiddisch og tysk. Den ældste datter, Sophie, arbejdede som salgsassistent i et jødisk varehus, og Max gik i drengeskole. Martin og Margot gik i den jødiske folkeskole, der var grundlagt i april 1934. Familien oplevede NS-statens trinvise udstødelse og forfølgelse af jøderne. Som polske statsborgere blev familien Prenski sammen med 17.000 andre polske jøder i oktober 1938 deporteret med jernbanen til den polske grænse, da NS-regeringen frygtede, at Polen ville fratage de jødiske polakker deres statsborgerskab. Da Polen havde lukket sin grænse, måtte også Prenski-familien flakke om i Ingenmandsland, ind til de nogle dage senere kunne vende tilbage til Lübeck.

I 1939 døde faderen. Moderen og børnene sad tilbage næsten uden midler i Lübeck; de kunne ikke emigrere. Den jødiske skole blev opløst i oktober 1940, da der kun var fem elever tilbage. Martin og Margot levede nu adskilt i jødiske vajsenhuse i Hamborg for at kunne gå i skole der, mens Max kom i smedelære inden for Hamborgs jødiske menighed. Moderen var blevet anbragt på et jødisk alderdomshjem i Lübeck.

Deportationen førte familien sammen igen på kynisk vis. Togturen til Riga varede tre dage og tre nætter. Efter ankomsten måtte de forviste marchere gennem sne og is til lejren "Jungfernhof", hvor 5.000 mennesker var stuvet sammen i lader og stalde. Flere end 700 mennesker sultede eller frøs ihjel i de første uger. I februar og marts 1942 skød tyske politifolk og lokale hjælpetropper over 2.800 mænd, kvinder og børn i Hochwald Bikerniki i Rigas udkant. Blandt dem var den 26. marts også Max (17 år), Martin (12 år) og Margot (11 år) Prenski. Deres mor døde tilsyneladende i december 1944 i KZ Stutthof ved Danzig.

Sophie Prenski var den eneste, der overlevede Holocaust. Det lykkedes hende at flygte til Palæstina med en illegal transport i 1940. Da hendes skib blev nægtet tilladelse til at lægge til i Haifa, sank jødiske undergrundsorganisationer skibet i protest. Sophie overlevede og blev elleve måneder senere interneret i en britisk lejr. Hun døde i 1994. Det var samme år, som en integreret enhedsskole i Lübeck efter indgående efterforskning og overvejelser navngav sig efter de fire søskende Prenski.

Se også:

Prenski-søskende

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
audio Audio
quotesCitater
BDM
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon