v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Den Nationalpolitiske Uddannelsesanstalt" Plön © izrg

Den, som ville gennemføre "Den Nationalpolitiske Uddannelsesanstalt Plön" (Napola), måtte være i besiddelse af "arisk afstamning, udadlelige karakteregenskaber, fuld fysisk ydeevne (måtte ikke bære briller), mindst gennemsnitlig åndelig begavelse". Bag denne NS-elitekostskole lå en ide fra 1931, udtænkt af dr. Joachim Haupt, ministerialråd i det preussiske udenrigsministerium. Som et resultat af nationalsocialistiske aktiviteter var han dengang forvist til stillingen som assessor for den tidligere kadetanstalt i Plön, som gik forud for Napola. Allerede den 20. april 1933 - føreren Adolf Hitlers fødselsdag - blev de første tre Napolaer skabt, herunder den i Plön. Der opstod i alt 39 Napolaer frem til 1942 - de kom til at præge 6.000 elever.

Hermann Brunk blev leder af anstalten i Plön. Han var tidligere professionel officer, så SA-stabsfører og politimajor. Ifølge enslydende overleveringer satte ungmændene, som eleverne her blev kaldt, overordentlig stor pris på ham. Ansøgertallene var særdeles fine: i 1934 søgte 2.000 om de 70 pladser. Det indholdsmæssige pensum i overskolen med de otte klasser, der sluttede med adgangsret til universitetet, svarede til den offentlige overbygning. Skolen lagde imidlertid mere vægt på de nye NS-uddannelsesmål: kropslig dygtiggørelse, militæridræt, fællesskab og absolut underkastelse og lydighed. En gennemgående opfattelse var: "den, som vil befale, må have lært at adlyde!". Ungmændene var hierarkisk opdelt med gruppeførere (for timandsgrupper), delingsførere (for tre eller fire grupper) og ledere for hundredmandsgrupper (tre til fire delinger).

Denne skoletype satte sig for at skabe sin egen NS-elite, efter den fra 1936/37 kom til at konkurrere med "Adolf-Hitler-skolerne" og "Ordensborgene". Denne målsætnings destruktivt-voldelige indhold blev udtrykt i valgsproget, som smykkede det plönske Napolas "hædersmærke": "Vort liv tæller intet, hvis det ikke bliver sat ind for nationen og føreren."

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
audio Audio
quotesCitater
BDM
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon