v i m u . i n f o
Deutsche version

Ungdom og "swing" © izrg

"Degenereret", "negermusik" - sådan kaldte nationalsocialisterne den engelske og amerikanske jazz. Forbuddet mod swing-musikken var imidlertid kun på overfladen begrundet i musikken. Den egentlige fare lå for NS-styret i de unge "swingpjatters" efteraben af engelske manerer. De unge tiltrak sig opmærksomhed, fordi de ofte havde længere hår, og fordi deres påklædning afveg fra den store masse af uniformerede HJ-unge.

I Kiel fandtes der også en lille gruppe unge, der regelmæssigt mødtes i Cafe Rolfs i Brunswik. Den forbudte jazzmusik hørte de dog kun derhjemme. Handelsskoleeleven Karl-Heinz R. hørte også til denne gruppe. I december 1941 fik han sin sag behandlet af særdomstolen i Kiel "på grund af aflytning af udenlandsk sender". Selv om retten troede på R., når han sagde, at han hverken ville lytte til eller udbrede statsfjendtlige informationer, var de nødt til at standse "sværmeriet for det engelske væsen". Dommeren var yderligere forarget over den "ytringernes gemenhed og hadefuldhed", som Karl-Heinz R. havde demonstreret i flere breve, der var lagt frem for retten. Han skrev bl.a. til en ven i juni 1941: "Far stat gør med os, som han vil. Jeg håber kun, at jeg senere kan drage til udlandet, for at skulle tilbringe et helt liv i dette land, alt andet end det." Og en uge senere: "Jeg kan heller ikke komme i lære i Hamborg, Kiels arbejdskontor spærrer ganske enkelt én inde i dette hul og dermed færdig. Damned bloody Germany!!" Et brev sluttede han af med: "Also good Bye und Swing-Heil."

Mange af hans udsagn kan ses som repræsentative for de unge swingpjatters holdning. De bestræbte sig på at omgå den nationalsocialistiske stats omfattende kontrol og påvirkning, og de forsøgte ofte at undgå HJ-tjenesten. Det lykkedes også for R. at undgå denne tjeneste i over et år. Han stillede sig også skeptisk over for krigstjenesten: "Vi skal under alle omstændigheder stadigt lege soldat? Men jeg vil lade det udsætte med henvisning til min læreplads, for de kan da ikke indkalde mig, når jeg har stået i lære i et år. Ellers good night til det gode liv." Hans anklager mod forældrene er tydelige: "Ja, ja, jeg kunne endnu i dag slå mine forældre, fordi de tidligere har stemt Ja." I sidste ende ved domsafsigelsen blev der dog netop taget hensyn til faderens nationalsocialistiske indstilling - han havde været partimedlem og en "god folkefælle" siden 1931. Dommen faldt såmænd hårdt nok ud endda: intet ungdomsfængsel, men i stedet fire måneders egentligt fængsel.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
audio Audio
quotesCitater
BDM
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon