tilbage Pinneberg 1944: fra angiveri til domfældelse
Pinneberg i efteråret 1944: Liselotte B. er kommet op at toppes med sin lejer, Erna W, der er blevet bombet ud af Hamborg. W. henvender sig til lokalgruppeleder Krömer for at få hende anbragt et andet sted. Krömer, der også er stedfortrædende borgmester, spørger derpå B. ud om udlejningsstriden. Hun skildrer sagen fra sit synspunkt og benytter lejligheden til at angive W. på grund af hendes kritiske indstilling til nationalsocialismen, som hun ikke har forsøgt at skjule over for B. Under et biografbesøg skulle Erna W. f.eks. have ytret, at Hitler ikke var at se i ugerevyen, "han opholdt sig kun på steder, hvor der ingen bomber faldt." Oven i det skulle hun tilsvarende have sagt, "den, som stadigt tror på tysk sejr, er en stakkels galning", og Hitler "er den største sadist, han er en udlænding, der vil ødelægge det tyske folk" - det var beklageligt, "at attentatet på ham var mislykket".
Pinnebergs NSDAP-lokalgruppeleder angav tilfældet til de lokale politimyndigheder, der overalt, hvor Gestapo ikke var repræsenteret, fungerede som deres hjælpeorgan og på den måde udgjorde en afgørende instans, der kunne op- eller nedtrappe sagerne. Angiversken B. oplyste under vidneafhøringen, at hun gik efter at få sin lejer W. straffet. Derpå foreslog den efterforskende politimand K., at B. trak sin beskyldning tilbage, og at sagen blev indstillet. Hans overtalelsesforsøg virkede dog ikke. Erna W. blev anholdt den 2. november 1944 og blev ved den hanseatiske overlandsret idømt seks års tugthus for "undergravning af forsvarsevnen". Hun afsonede to måneders undersøgelsesarrest og tre måneders regulært fængsel frem til 12. maj 1945.
I oktober 1947 anmeldte W. sin angiver, og B. blev anklaget ved landsretten i Itzehoe for "forbrydelse imod menneskeheden". Hun blev den 11. juni 1948 idømt seks måneders fængsel.
