v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Arbejdsopdragelseslejren Nordmark © izrg

Det slesvig-holstenske Gestapo manglede fængselsplads til disciplinering af udenlandske tvangsarbejdere. Der var kun få celler i Gestapos hovedkvarter i Kiel, og i 1942 var politiets fængsel i Blumenstraße også håbløst overbelagt. Politibarakken Drachensee, der var indrettet i begyndelsen af 1943, slog ved årets udgang ikke længere til. Derfor ansøgte den nye Gestapo-chef, Fritz Schmidt, som en af sine første embedshandlinger i februar 1944 Rigets Sikkerhedshovedkontor om oprettelsen af en "arbejdsopdragelseslejr" (Arbeitserziehungslagers (AEL).

I de ca. 80 arbejdsopdragelseslejre, der fandtes over hele Riget, skulle de, der havde vægret sig ved at tage arbejde, brudt deres arbejdskontrakt eller var almindeligt arbejdssky - som beskrevet i SS-rigsførerens retningslinier fra december 1941- indespærres i højst otte uger og opdrages ved hjælp af hårdt fysisk arbejde. Derefter skulle de tvangsarbejdende sendes tilbage til deres arbejdspladser - og hvis foranstaltningen mislykkedes, så truede KZ-lejrene.

Efter AEL Nordmark var blevet bevilget den 18. maj 1944, begyndte fagfolk bistået af fanger fra Drachensee at opføre 22 barakker på bredden af Russee i juni. Omkring 5.000 overvejende polske eller sovjetiske tvangsarbejdere - Gestapo leverede dog også talrige tyske - levede under ulidelige hygiejniske betingelser, mangelfuld ernæring og arbejde til randen af udmattelse under gentagne prygl, indtil lejren blev befriet af britiske tropper den 3. maj 1945. Ca. 600 mennesker døde i Russee: til dels på grund af de katastrofale fængselsbetingelser - andre blev skudt af vagtmandskabet. Mandskabet myrdede omkring 300 fanger alene i de sidste to uger af krigen, hvor der befandt sig over 1800 fanger i lejren på grund af evakueringerne. Derefter brændte de papirerne og flygtede i civil.

En britisk domstol dømte i 1948 lejrkommandanten, Johannes Post og hans stedfortræder til døden for de begåede forbrydelser. Andre medlemmer af vagtmandskabet fik fængselsstraffe. Kiels statsanklager indstillede imidlertid undersøgelserne i relation til AEL. Selv den hovedansvarlige Gestapochef, Schmidt, kunne efter sin anholdelse i 1963 overbevise statsanklageren om, at han intet havde haft med AEL at gøre.

Se også:

"Nordmark" lejren

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
metainfoForfatterens kommentarer