v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Tilintetgørelsen af uværdige liv" - NS-eutanasi (medlidenhedsdrab) © izrg

Fra slutningen af 1. verdenskrig blev "Tilladelse til tilintetgørelsen af uværdige liv" - titlen på en indflydelsesrig bog fra 1920 - diskuteret både i fagkredse og i nationalistiske cirkler. Det kunne ikke betale sig for samfundet - især ikke i krisetider - at forsørge de uproduktive; i stedet måtte det befri sig for de "belastende eksistenser". NS-staten omsatte tilsvarende overvejelser til systematisk handling; med opbakning fra mange ansatte i sundhedssektoren, de kirkelige kredse indbefattet.

Først blev psykisk eller neurologisk syge og handicappede tvangssteriliseret på grundlag af "Lov til afværgelse af en opvoksende generation med arvelige sygdomme" fra den 14. juli 1933. Fra krigens begyndelse organiserede Førerens Kancelli så et systematisk drab på psykisk og fysisk syge og handicappede. Dækorganisationer som "Reichsarbeitsgemeinschaft Heil- und Pflegeanstalten" og "Gemeinnützige Krankentransport - G.m.b.H." (GEKRAT) arbejdede sammen med den statslige forvaltning - især med sundheds- og forsorgsmyndighederne - om drabsprogrammet, der forskønnende blev benævnt Eutanasi.

Helse- og plejeanstalterne sendte anmeldelsesblanketter på deres patienter til Berlin. Disse udgjorde arbejdsgrundlaget for ca. 30 medicinske eksperter - blandt dem den medicinske leder professor dr. Werner Heyde - der afgjorde, hvorvidt de mentalt handicappede og psykisk syge skulle leve eller dø. GEKRAT sendte fra starten af 1940 de udvalgte patienter i grå busser eller per jernbane til en af de seks "drabsanstalter", hvor medarbejderne dræbte over 70.000 ofre i gaskamre, maskeret som bruserum.

I september 1940 sendte GEKRAT først 59 - og dermed næsten alle - jødiske patienter fra Slesvig-Holsten over Hamburg-Langenhorn til Bernburg, hvor de blev dræbt. Mellem maj og august 1941 gik flere transporter - fem fra Slesvig og to fra Neustadt - med over 700 patienter til anstalten i Bernburg - nogle af dem gik via mellemstationen Königslutter for at sløre sporene. De pårørende modtog besked med falske dødsårsager. De mere end 30 anstalter og provinsmyndigheder i Slesvig-Holsten, der vidste besked om drabene, samarbejdede gnidningsløst. Kun en enkelt - hvis navn stadigt er ukendt - embedsmand fra kreds Sydtønder brød ud og gennemtvang den frelsende returnering af to patienter til Slesvig.

Den 24. august 1941 befalede føreren Adolf Hitler officielt aktionen afsluttet. Det skyldtes offentlige protester, bl.a. fra den katolske kirke, især ved biskoppen Clemens August Graf von Galen. Slesvig-Holsten havde på dette tidspunkt tegnet sig for forholdsvis få ofre. Udryddelsesaktionen fortsatte dog i hemmelighed, bl.a. også i koncentrationslejrene. I mange anstalter dræbte læger og plejepersonale gennem en overdosering af medicinen, mishandlinger, manglende ernæring eller svigtende behandling. Frem til 1945 døde der således flere end 550 patienter fra helseanstalten Lübeck-Strecknitz rundt om i hessiske anstalter, hvortil man havde flyttet 605 af 685 beboere den 23. september 1941. Anstalten skulle som Lübecks Alternative Sygehus stille senge til rådighed for bombeofre. 850 patienter blev af samme årsag flyttet ud fra Neustadt mellem september 1941og maj 1944. Indre Missions kirkelige anstalter i Rickling og Kropp måtte ligeledes rømmes i november 1941 henholdsvis foråret 1942 - der blev flyttet ca. 200 patienter fra Rickling og 430 fra Kropp. Så sent som den 14. september 1944 afgik en transport med 697 patienter fra Slesvig - Kiels universitetsklinik behøvede plads efter at være bomberamt - mod Meseritz-Obrawalde, hvor over 90 % af blev dræbt. Det var de færreste af de ca. 3.400 patienter, der blev deporteret fra Slesvig-Holsten, der overlevede forlægningen og vendte tilbage efter 1945. I alt døde der omkring 200.000 i de tyske institutioner og yderligere mellem 300.000 og 500.000 patienter i de besatte områder.

Se også:

Biskop Clemens August Graf von Galen
"... døde pludseligt og uventet ..."

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
audio Audio
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier