v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Redningen af de danske jøder © izrg

Deportationen af de knap 7.000 danske jøder blev besluttet i Berlin, og forberedelserne begyndte i midten af september 1943. Men de foregik ikke i hemmelighed. Den tyske "skibsfartssagkyndige" Georg F. Duckwitz meddelte endda datoen for den planlagte aktion til det danske socialdemokrati. På den måde kunne de fleste jødiske danskere imødegå deres arrestation, idet de flygtede over Øresund til det neutrale Sverige, hjulpet af danskere og svenskere.

Under den egentlige anholdelsesaktion natten til den 2. oktober 1943 fangede de tyske soldater og politiet kun 202 jøder, der ikke havde været i stand til at flygte på forhånd - i de følgende dage steg tallet til sammenlagt 481. De fleste af de arresterede blev deporteret til Theresienstadt, men ikke til dødslejrene i Polen. Efter dansk pres kunne enkelte jøder endog vende tilbage til Danmark. Da anholdelsen af de danske jøder havde fundet sted under international bevågenhed, og det blev klart for den rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, at de danske jøders skæbne ville få afgørende indflydelse på situationen i landet, så sikrede nationalsocialisterne sig, at de danske jøder forblev i Theresienstadt. De udnyttede endda deres skæbne til propagandaformål, idet de viste jøderne frem i en god forfatning til Røde Kors under et besøg i "mønsterlejren". Alligevel døde 52 danske jøder i KZ-lejren.

For nationalsocialisterne måtte jødeaktionen tælle som en fiasko, men Best udlagde den som en succes, da Danmark fra da "kunne betegnes som renset for jøder". Set fra dansk side var redningen af jøderne en ubetinget succeshistorie. Flere end 6.000 mennesker blev reddet og bragt til Sverige og kun 284 taget til fange. Mange danskere hjalp til med at huse og transportere deres jødiske medborgere, og for de flestes vedkommende var det den eneste gang under krigen, at de aktivt satte sig op mod besættelsesmagten. Redningsaktionen har fået stor betydning for den danske selvforståelse. Den blev "til et symbol, til en metafor på modet og menneskeligheden i den danske befolkning, der trodsede besættelsesmagtens bestemmelser og beskyttede dens jødiske medborgere." (Ulrich Herbert)

Behandlingen af de danske jøder var på alle måder enestående. Det lykkedes for den danske regering at få udskudt overgrebet på jøderne i meget lang tid, f.eks. i 1941 og 1942, hvor norske, hollandske og franske jøder blev arresteret og sendt i koncentrationslejre. Der er stadigvæk en række uløste spørgsmål omkring aktionen. Hvorfor igangsatte den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, aktionen, for så bagefter at fortælle det til danske politikere, inden arrestationerne fandt sted? Hvorfor skulle de tyske soldater banke på dørene og gå igen, hvis der ikke blev lukket op? Hvorfor var der ikke tyske skibe på patrulje i Øresund, når de jo vidste, at det var jødernes eneste flugtvej?

Næsten alle danske jøder boede i København, og aktionen var derfor mest et københavnerfænomen. De fleste familier havde boet i Danmark i generationer og var i enhver henseende integreret i det danske samfund. Selv om der fandtes antisemitiske kredse og forekom nedladende udtalelser om jøder i 1930´rne, så var jødehad ikke særligt udbredt i Danmark. Det hang sammen med, at der kun var få danskere med jødisk baggrund. Derfor vidste besættelsesmagten, at aktionen mod jøderne ville skabe forargelse i befolkningen og modvirke ønsket om ro og orden i Danmark. I ugerne og månederne efter aktionen harcelerede den illegale presse da også mod "Bødlerne, der kom midt om Natten og rev hele Familier med smaa Børn ud af Sengene".

Se også:

Jødeaktion
Telegramm des "Reichsbevollmächtigten für Dänemark" Werner Best vom 8. September 1943, das die Deportation der dänischen Juden in die Wege leiten soll.
[No name]

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier