v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Heinrich og Tine Bielenberg © izrg

"Jeg tror næppe, at B. kan kureres for sine synspunkter", vurderede anstaltslederen for fængslet i Lübeck-Lauerhof i november 1938. B. var det fængslede Jehovas Vidne, Heinrich Bielenberg fra Wilster. Derpå afviste Kiels overstatsanklager ansøgningen om benådning, og i stedet sendte Gestapo i februar 1939 Bielenberg - efter afsoningen af de 12 måneders hæftestraf - uden yderligere dom til KZ Sachsenhausen.

Bielenberg tilhørte det religiøse samfund, Jehovas Vidner, som var opstået i USA i slutningen af det 18. århundrede og som påberåbte sig sin egen udlægning af Bibelen. Intet andet kristent trossamfund blev forfulgt så voldsomt af NS-styret som disse 25.000-30.000 tilhængere: ca. 10.000 blev fængslet, og mindst 1.000 blev dræbt som militærnægtere, eller de døde af forfølgelserne - som var godkendt af den officielle kirke - i fængslerne eller koncentrationslejrene. Den 24. juni 1933 udstedte også provinsregeringen i Slesvig-Holsten forbud mod de 500 Jehovas Vidner, der kun havde missioneret i provinsen i en kort periode. Selv om sekten forsøgte at tilpasse sig frem til september 1934, gav afkald på at missionere og koncentrerede sig om private bibelmøder, blev deres organisation ødelagt. Deres livsstil kolliderede for meget med NS-folkefællesskabet: deres tro på Jehova som den eneste herre forbød dem at tage del i de politiske valg, at være medlem af de nationalsocialistiske (tvangs)organisationer, at sværge troskab til staten og udføre Hitler-hilsenen og især at gøre krigstjeneste. Forfølgelsen af dem strakte sig fra overvågning og husundersøgelser over pengebøder til fængselsstraffe med efterfølgende beskyttelsesarrest i KZ under særligt hårde betingelser.

I marts 1938 havde den slesvig-holstenske særdomstol for anden gang siden 1935 dømt "flergangsforbryderen" Bielenberg for udøvelsen af sin tro, og ligeså hans kone, Tine. Det eneste, man lagde ham til last, var "sociale sammenkomster" med trosfæller, altså regelmæssige bibelmøder. Deres religiøse fællesskab rystede "den enkeltes statsfølelse, hans stilling til staten og dens love på det alvorligste" hed det i 1935 i dommens præmisser. Byretten i Wilster fratog i starten af 1938 yderligere ægteparret forældremyndigheden over deres fem børn. Da Tine Bielenberg i retten afsvor sit trossamfunds lære, blev hun på baggrund af en amnestilov i maj 1938 løsladt til en betinget dom.

Heinrich Bielenberg forlod ikke sin tro. Han led i KZ - som alle hans trosfæller, der var genkendelige på den lilla vinkel - under særligt strenge betingelser: det hårdeste arbejde, isolering og mishandling. For Jehovas Vidnerne, der opfattede deres modstand som en religiøs bekendelse, blev med deres ubøjelighed til særlige hadeobjekter for vagtpersonalet. Den 24. februar 1940 døde Heinrich Bielenberg i KZ, angiveligt af en "mave- og tarmkatar".

Menigheden af Jehovas Vidner i Slesvig-Holsten kunne trods flere fængslingsbølger overleve illegalt frem til efteråret 1937. De fordelte deres forbudte skrifter og tog del i tre flyvebladsaktioner, der var koordineret over hele Riget. Frem til april 1938 havde mindst 267 af de ca. 500 slesvig-holstenske Vidner været i fængsel.

Se også:

Familien Bielenberg

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
audio Audio
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon