v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Ernst Barlach og nationalsocialismen © izrg

Selv hans argeste modstandere måtte indrømme, at han beherskede sit kunsthåndværk som få. SS-avisen "Das schwarze Korps" skrev i anledning af hans død i 1938 om Barlachs ubestridelige evner, "at vi vil anerkende ham objektivt over hans grav". Barlach opfyldte da også det dobbelte kriterium "Blut und Boden", som var vigtigt for NS´s kulturideologi: han var både arier og stærkt rodfæstet i sin hjemstavn. - Alligevel blev han en af de mest bandlyste af de "entartete" (degenererede) kunstnere.

Ernst Barlach, født den 2. januar 1870 i Wedel, gennemgik en klassisk akademisk kunstneruddannelse ved forskellige uddannelses- og praktiksteder (Dresden, Hamborg, Paris). Han boede i Berlin fra 1906 til 1910, så nedsatte han sig i Güstrow, hvor han virkede som billedhugger, grafiker og forfatter i næsten 30 år.

Barlachs værker havde deres stærke - og ud fra nationalsocialisternes synspunkt farlige - virkemiddel i de indtryk, som den overvejende traditionelt arbejdende kunstner fremkaldte. Hans udtryksfulde, bevægende skulpturer og tegninger viste ingen heltemodige eller nordiske mennesker. Tværtimod var det de enkle slaviske folk, som havde inspireret ham under en Ruslandsrejse i 1906, der fandt ind i hans værker. Det var først og fremmest skulpturerne af disse angiveligt "undermennesker", der sprang kulturvogterne i øjnene. Allerede i Weimar-tiden skabte Barlachs mindesmærker over de faldne under 1. verdenskrig - i Güstrow, Kiel, Magdeburg og Hamborg - opstandelse i nationalistiske kredse. De var nemlig ikke heroiske, men indfølende og placerede sig aldeles på krigsofrenes side: de viste sorg og fremhævede krigens ødelæggende natur.

NS-staten iværksatte en systematisk undergravning af Barlachs kunstnereksistens. Heller ikke hans beundrer, Joseph Goebbels, der egentligt så ham - og Nolde - som repræsentanter for en ny tysk kunst, beskyttede ham mod de opslidende indgreb, han blev udsat for. Samtlige af kunstnerens dramaer blev taget af plakaten og hans "Forlaget Paul Cassirer" blev lukket. Den bildende kunstner afholdt ikke flere udstillinger, hverken private eller offentlige, og de allerede planlagte blev aflyst. Barlach savnede både kunstneriske og materielle muligheder, og nedturen fortsatte: hans mindesmærker og værker i Kiel, Magdeburg, Hamborg og i hans hjemby Güstrow blev taget ned. Oven i det beslaglagde forfølgerne af den emtartete kunst 400 af hans værker. Barlach følte sig "næsten som en emigrant i fædrelandet" og kaldte sine oplevelser "en udmattelseskrig, der langsomt dræber". Den fornedrede kunstner døde den 24. oktober 1938 i Rostock, plaget af sygdomme og især af angrebenes psykiske belastning. Hans gravsted findes i Ratzeburg.

Se også:

Alfred Andersch: Sansibar oder der letzte Grund
"Der Geistkämpfer"
Ernst Barlach
"Opmagasinering"

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier