tilbage Fredsbesættelsen
Den tyske besættelse af Danmark var helt speciel i forhold til alle andre lande. Det var officielt en fredsbesættelse, som skulle beskytte Danmark mod et angreb fra England og Frankrig. Det vidste alle var noget vrøvl, men det fik stor betydning for forløbet af besættelsen.
Den hårdt pressede danske regering fik om morgenen den 9. april 1940 et tilbud, som den ikke kunne afslå. Besættelsesmagten lovede, at den ikke ville blande sig i de indre danske forhold, hvis Danmark overgav sig uden kamp. Og de danske myndigheder sikrede ro og orden i landet.
Løftet om at overholde den danske suverænitet blev brudt løbende, men drømmen om fredsbesættelsen fik også nogle meget direkte følger. Danmark blev modsat alle andre besatte lande betragtet som udland i Berlin. Derfor gik de officielle kontakter fortsat gennem landenes udenrigsministerier, og andre tyske myndigheder fik ikke direkte adgang til Danmark. Samtidig var politi og retsvæsen fortsat på danske hænder i de første besættelsesår.
Den danske regering og det danske Folketing fortsatte sit arbejde frem til august 1943. Som noget ganske enestående blev der i foråret 1943 gennemført et valg til Folketinget og et kommunalvalg. Selv efter at regeringen trak sig tilbage, var det de danske myndigheder, som bevarede den civile styring i landet. Der blev aldrig gennemført en nazificering af det danske samfund, og Danmark var på den måde et absolut særtilfælde blandt alle tyskbesatte lande.
