tilbage Augustoprøret
I slutningen af juli 1943 opstod der strejker og uro i Odense, som spredte sig fra stålskibsværftet. Uroen bredte sig i løbet af august måned til andre provinsbyer i Jylland og på Fyn. I slutningen af måneden havde uroen et så stort omfang, at den var ude af myndighedernes kontrol.
Strejkerne fandt sted på store arbejdspladser, specielt inden for skibsbygning og jernindustri. De blev normalt ledet af lokale kommunistiske grupper, men der var ingen overordnet kommunistisk planlægning. Efter at strejkerne i Odense var bragt til ophør, opstod der uro i Esbjerg, hvor der blev gennemført en bystrejke. I begge byer valgte besættelsesmagten bøje sig for de krav, der blev stillet, og det blev opfattet som en sejr for oprørerne.
Det førte til, at nye uroligheder brød ud i Svendborg og Odense, hvor der den 18. august 1940 blev gennemført en generalstrejke i hele byen. Samtidig udviklede uroen i Odense sig til et åbent opgør med de tyske myndigheder og med det officielle Danmark, der forsøgte at få befolkningen til at gå i arbejde. I de følgende dage bredte uroen sig til andre fynske byer - Nyborg, Middelfart, Bogense og Fåborg.
I den sidste halvdel af august 1943 fulgte andre jyske byer op med uro og optøjer. Regeringen, lokale myndigheder og fagforeningsledere søgte flere gange at mane befolkningen til ro, uden at det havde større effekt. Til sidst havde uroen et så stort omfang, at den tyske militære øverstbefalende i Danmark, Hermann von Hanneken, stillede regeringen over for et ultimatum. Enten blev der skabt ro, eller også skulle værnemagten nok tage affære. Det var grunden til, at regeringen mod sit ønske blev tvunget til at træde tilbage den 29. august 1943.
