tilbage Frøslevlejren
Den 13. august 1944 blev interneringslejren i Frøslev taget i brug. Den var bygget til at huse 1.500 fanger, men kort før befrielsen var der omkring 5.500 indsatte. Lejren kan tages som et udtryk for den særlige besættelsesordning i Danmark. Det var de danske myndigheder, som i marts 1944 bad den tyske Rigsbefuldmægtigede i Danmark, dr. Werner Best, om at oprette lejren. Det var også danske myndigheder, som stod for forplejningen og sundhedstjenesten i lejren, selv om det var en kommando under SS, der stod for lejrledelsen.
Frøslev er blevet betegnet som "Verdens mærkeligste kz-lejr". Fangerne fik lige så meget at spise, som den øvrige befolkning i Danmark, og der var således ingen sult. Der var stort set ingen voldelige overgreb på fangerne, men det må tages i betragtning, at fangerne konstant risikerede at blive sendt sydpå i kz-lejr.
Målt i reddede menneskeliv blev Frøslevlejren en ubetinget succes. Sådan er den da også med god grund blevet opfattet lige siden krigens afslutning. Med oprettelsen forhindrede de danske myndigheder, at op mod 5.000 danske fanger blev sendt til tyske kz-lejre. Derved reddede et stort, men ukendt, antal mennesker livet. Anlæggelsen af lejren åbner dog også for moralske aspekter. Var det rimeligt, at danske myndigheder accepterede at indespærre danske borgere, der ikke havde forbrudt sig mod dansk lovgivning? Altså en afvejning af de objektive fordele ved oprettelsen af lejren mod det moralske nederlag ved at gøre det. En tilsvarende moralsk dimension har siden befrielsen været tilbagevendende i den generelle debat om samarbejdspolitikken.
