tilbage Zeitfreiwilligendienst
I begyndelsen af 1943 blev der oprettet en særlig 'Zeitfreiwilligendienst', hvor medlemmer af mindretallet kunne deltage i et slags hjemmeværn. Mindretallets leder, Jens Møller, bakkede op bag korpset, fordi det kunne forhindre, at mindretallets unge mænd måtte melde sig som frontfrivillige. Deltagelse i korpset blev fra rigstysk side accepteret som egentlig krigstjeneste. På den måde kunne mindretallets unge altså både slippe for egentlig fronttjeneste, og alligevel støtte den tyske krigsindsats. Derfor lykkedes det hurtigt at få omkring 1700 fra mindretallet til at melde sig til korpset.
Det oprindelige formål med korpset kom under pres efter den danske regerings tilbagetræden 29. august 1943. Den militære øverstbefalende i Danmark, Hermann von Hanneken, ville have korpset til at deltage i forskellige politiopgaver, herunder i enkelte arrestationer. Det modsatte Jens Møller sig kraftigt. Blandt medlemmerne af Freiwilligendienst var der da også meget beskeden interesse i at blive brugt til den slags.
I stedet blev korpset stærkt involveret i at grave en panserværnsgrav tværs over Sønderjylland. Det er usikkert, hvor mange fra mindretallet der rent faktisk deltog i gravearbejdet. Nogen opgjort det til 12-1500 mand mens andre mener, at det drejede sig om 3-4000 mand.
Efter krigen blev medlemmerne af korpset dømt for at have deltaget i krigen på tysk side. Dommene var længere end for egentlig fronttjeneste, men kortere end for at have været medlem af Selbstschutz. Blandt medlemmerne af mindretallet blev dommene opfattet som dybt uretfærdige, da man ikke havde vendt sig mod Danmark, og da man ikke havde været med i krigen.
