v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Fangeflådens" tragedie i Neustädter Bugten © izrg

Den 18. april 1945 begyndte SS at rømme koncentrationslejren KZ Neuengamme ved Hamborg - den fremrykkende front nærmede sig. Som følge heraf ankom der dagligt nye hold af fanger til Lübeck. Fra den 20. april stuvede fangevogterne ca. 10.000 forpinte mennesker sammen på skibene Cap Arcona, Thielbeck og Athen. De to første skibe var ikke længere manøvredygtige og indgik derfor ikke mere i redningen af tyske flygtninge fra områderne østpå - Athen pendlede frem og tilbage og tog stadigt flere fanger om bord. Fangeflåden var blevet slæbt ind i Neustädter Bugten, hvor den nu lå for anker. SS har højst sandsynligt haft til hensigt at sænke skibene ude på havet på et senere tidspunkt.

Levevilkårene ombord var i sig selv dræbende. Franskmanden Francois Hochenaer fortalte senere om de forfærdelige forhold: "Hver morgen var skibsplankerne bogstaveligt talt overfyldt med lig, som tyskerne i løbet af dagen hejste op med tov og derefter fjernede. Alle disse stakkels kroppe bar de samme kendetegn i form af de fuldstændigt skeletterede ansigter."

Den 3. maj beordrede man "Athen" ind i Neustadt havn for at opsamle flere kz-fanger fra Stutthof. Det blev de 2.400 ombordværende fangers held, for ude på vandet lurede en forfærdelig katastrofe. Røde Kors havde ganske vist informeret britiske militærmyndigheder om, at der befandt sig flydende KZ-lejre i Østersøen - uden kendetegn - men oplysningerne var ikke kommunikeret tilstrækkeligt videre. Og de nåede i hvert fald ikke den britiske flyvereskadrille, der rykkede ud den dag. De antog, at skibene rummede nationalsocialister, der ville flygte til Sverige, og derfor bombede Royal Air Force fangeflåden den pågældende 3. maj kl. 14.30. Thielbek med 2.500 mennesker sank på 15 minutter, mens Cap Arcona med 5.000 mennesker om bord langsomt brændte ud efter at have lagt sig på siden. Den tyske flåde fulgte ordren om kun at redde SS-folk og skibets besætning. Først om aftenen sendte briterne - der havde indtaget Neustadt ved 16-tiden - skibet Neustadt ud til det brændende vrag, og kun 450 overlevende blev reddet. 3.000 lig forblev i vandet, 4.000 blev skyllet i land og de følgende dage begravet i massegrave.

Hverken bombningen eller den efterfølgende manglende assistance blev straffet. Vidneudsagnene modsagde hinanden, og meget blev fortiet. Ikke engang de massive henvisninger til kaptajnløjtnant Z., chefen for det lokale Marine-Versehrtenkompagnie, endte med en anklage. I 1990?erne forsøgte statsadvokaturen i Lübeck endnu en gang forgæves at efterforske sagen. Nu er det for sent. Om de tyske undersøgelser i 1948-1950 eller de britiske besættelsesmyndigheders første undersøgelser i 1945 var grundige nok, er uklart. Günter Grass tog klar stilling i romanen "Die Rättin": "Og heller ikke i England taler nogen stakkel om det. Det var et ulykkestilfælde, færdig med det."

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
imageBiografier
metainfoForfatterens kommentarer
bibliographyLitteratur