v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Lübeck, palmesøndag 1942: et mål for de allierede i bombekrigen © izrg

Natten mellem den 28. og 29. marts 1942 - palmesøndag - brugte briternes Royal Air Force Lübeck som forsøgsobjekt, idet 186 af deres fly her udførte deres første tæppebombning. Efter nogle timer var den historiske gamle bydel et flammehav, 312 mennesker var omkommet og næsten 4.000 boliger gjort ubeboelige, yderligere 5.000 var beskadigede.

Lübeckeren Gerda Söllner skrev til sin søster: "Vi er ganske vist forblevet fysisk uskadte, men arrene på sjælen kan ikke heles foreløbigt? Her er det ikke længere forår, men kun grænseløs sorg og lidelse. Hvis vi på en nat kunne jævne England med jorden, ville jeg med glæde være med." Og månedsberetningen fra det lokale NSDAP noterede sig: "Men tilliden til Føreren er, hvis en stigning da overhovedet er mulig, blevet endnu mere fortrøstningsfuld." Sådanne kilder skal læses med forsigtighed. Men de allieredes bombeangreb nåede ikke det strategiske mål: at udmatte befolkningen for at nedbryde dens vilje til at fortsætte, så at sige at slå en kile ind mellem befolkningen og NS-ledelsen. Det blev også en af krigens læresætninger: bomber avler udholdenhed og disciplin.

De allieredes luftangreb rettede sig først og fremmest mod storbyernes industrielle centre og mod beboelseskvartererne. Tæppebombardementerne mod civilbefolkningen - som fra 1942 var forbundet med den britiske kommandør Arthur Harris - var i strid med folkeretten. De ansvarlige var da også bevidste om det og forsøgte ikke at forskønne sagen. Imidlertid var scenen sat: tyskerne havde behandlet krigsfanger og civilbefolkning i det besatte Østeuropa umenneskeligt, lang tid inden Joseph Goebbels havde udråbt "den totale krig" i Berliner Sportpalast i starten af 1943. "Luftkampen om England", der blev fremstillet som "ridderlig", betød ødelæggende terrorangreb på London og andre byer. Allerede i det første krigsår demonstrerede tyske piloter over franske Bordeaux, polske Warszawa og hollandske Rotterdam, at denne krig ikke kendte til etiske grænser.

Thomas Mann - forfatteren fra Lübeck - skrev i sit eksil i Californien: "Når man tænker på, hvad der skal komme, hvad de tyske byer står over for - retfærdigvis, nødvendigvis, uundgåeligt står overfor - så gribes man imidlertid af en tiltagende rædsel." Og han forklarede i en radiotale: "Men jeg tænker på Coventry - og har intet at indvende mod den lære, at alt må afregnes."

Lübeck blev kun mål for bombekrigen én gang mere, den 25. august 1944 - denne gang døde 111 mennesker. At byen i et vist omfang blev skånet, skyldtes, at hansestaden var det tyske omladningssted for post og pakker, der var en del af Røde Kors´ arbejde for krigsfangerne.

Se også:

Bombekrig

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier