v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Den tilbagevendte dr. Rudolf Katz © izrg

I juli 1946 rejste juristen dr. Rudolf Katz (født 1895) for første gang tilbage til Tyskland efter 13 år i eksil. Han besluttede sig spontant for at blive der. Og det var usædvanligt, for tyske jøder, der havde undsluppet holocaust ved at flygte, vendte ikke ret tit tilbage til deres forfølgeres land.

Katz, der var jødisk socialdemokrat, sad som formand for borgerrepræsentationen i Altona, da nationalsocialisterne overtog magten. Kendt som modstander emigrerede han allerede i slutningen af marts 1933. Han var omkring Paris, Shanghai og New York. Fra 1938 arbejdede han som redaktør på Neuen Volks-Zeitung, der var et socialdemokratisk eksilorgan. Hans bror blev myrdet i Auschwitz.

I 1946 genoptog Katz sit politiske arbejde for SPD, og den 1. december 1947 blev han udnævnt til justitsminister i Slesvig-Holsten. Lige netop han var nu leder af Slesvig-Holstens justitsvæsen, hvortil særligt mange tidligere NS-jurister nu kom strømmende. Men modsat, hvad man måske kunne forvente, handlede Katz meget tolerant og koncentrerede sig om genopbygningen. Hans kendskab til folks mulige SS-fortid eller til statsadvokaters og dommeres antisemitiske skrifter fik ham ikke til at blokere for genansættelser eller udnævnelser. Han så vel først og fremmest sig selv som politiker, hvis tanker helt tilbage til USA-tiden nu føjede sig ind i den nye antiautoritære tidsånd.

Rudolf Katz forblev i sit embede frem til regeringsskiftet i 1950. Han engagerede sig stærkt både i udfærdigelsen af den slesvig-holstenske delstatsforfatning og selve Forbundsrepublikkens forfatning. I 1951 tog han på opfordring imod stillingen som vicepræsident for den nystiftede forfatningsdomstol i Karlsruhe. Katz døde i 1961 i Baden-Baden.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier