v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Regeringserklæringen fra ministerpræsident Kai Uwe von Hassel 1961 © izrg

Den 16. januar 1961 greb ministerpræsident Kai-Uwe von Hassel (CDU) til en usædvanlig foranstaltning. Han retfærdiggjorde sig med en regeringserklæring i Landdagen over for den særligt fremmødte nationale og internationale presse. Pressen havde bebrejdet delstatsregeringen - og med den retsvæsenet og de højere læreanstalter - at de havde udvist forsømmelighed i omgangen med den nationalsocialistiske fortid. Pressen havde taget afsæt i skandalerne omkring blandt andre Hertha Oberheuser, Franz Schlegelberger, Werner Catel og Heyde/ Sawade. Med formuleringer som "smuthul for den brune pest" og "brun protektion i Slesvig-Holsten" eller beskrivelsen af "de ophobende ubegribeligheder inden for det slesvig-holstenske retsvæsen" var endog konservative blade som Frankfurter Allgemeine Zeitung eller Rheinische Merkur hoppet med på vognen, som var sat i gang af Frankfurter Rundschau´s dækning af Slesvig-Holstens omgang med fortiden.

Von Hassel afviste alle beskyldninger som "unuancerede bagvaskelser af vor delstat og dens befolkning". Han ville "med den nøgterne fremlæggelse af de faktiske forløb" efterkomme sin forpligtelse, "så vor delstats befolkning ikke kommer i en miskredit, som den ikke fortjener". Han så oven i købet pressens afsløringer som en hindring for den "politiske genopbygning". Han anførte, at NS-forbrydere som Oberheuser eller Schlegelberger allerede var blevet dømt for deres gerninger i NS-staten af de allierede - yderligere sanktioner fandt han ikke passende. Endeligt havde de anklagede ikke blot for det meste opført sig udadleligt i delstatens tjeneste, men de havde også indlagt sig en række fortjenester i deres erhverv, som Hassel bedømte som positive tegn på deres opgivelse af nationalsocialismen. Han argumenterede endvidere, at "i de få tilfælde, hvor der var truffet personalemæssige beslutninger på baggrund af et mangelfuldt kendskab til den indstillede embedsmands fortid, som ikke var retfærdige, ... (bestod) den mulighed at nå frem til embedsmandens frivillige fratrædelse." Ministerpræsidenten betonede det retmæssige i pensionsudbetalingerne til de tidligere nationalsocialister og henviste til en hurtig og generøs kompensation til NS-ofrene: "Den slesvig-holstenske delstatsregering har ud fra denne grundholdning til stadighed anset godtgørelsen af den nationalsocialistiske uret som en moralsk forpligtelse. Den har udtrykkeligt fremskyndet erstatningssagerne og gennemført dem med al mulig forsvarlig velvilje."

Bortset fra de kendte et til to dusin tilfælde var der ingen problemer omkring fortiden: "Jeg mener, at i denne situation er det netop beundringsværdigt og taler for alle vor delstats demokratiske partiers årvågenhed, når det næsten fuldstændigt har kunnet undgås, at den nationalsocialistiske urets håndlangere og hjælpere har sneget sig ind i vores forvaltning." Endeligt havde næsten fem millioner mennesker trængt sig sammen i Slesvig-Holsten i 1945, her imellem også NS-funktionærer, der havde anskaffet sig delvist falske identiteter. Han ville minde om den "uro, der beherskede delstaten" under denazificeringen og forsikrede, at der ikke ville forekomme en anden runde af samme art, for "Denne udsoningsvirksomhed, målet om at genvinde alle tyske som oprigtige og uforbeholdne medarbejdere i vores demokratiske stat må ikke bringes i fare."

Se også:

Kai-Uwe von Hassel

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier