v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Borgerlige regeringer - delstatspolitik under Bartram, Lübke, von Hassel og Lemke i perioden 1950-1967 © izrg

I 1950 tog Slesvig-Holsten fat på en 37-årig periode med borgerlige flertalsregeringer. Ved landdagsvalget i juli 1950 vandt den "tyske valgblok", der bestod af CDU, FDP og DP i alt 37 % af stemmerne. Partiet "Bund der Heimatvertriebenen und Entrechteten" (BHE), der var stiftet kun få uger tidligere, opnåede i sit første forsøg 23 %. SPD tabte dramatisk og måtte nøjes med 27 %, mens det danske mindretals parti, SSW, blev repræsenteret med 4 mandater. Den borgerlige blok og BHE enedes i første omgang om det politiske indhold og dernæst om hele regeringssammensætningen. Virksomhedsejeren dr. Walter Bartram blev ministerpræsident, men hans korte regeringsperiode forløb uden den store succes, og han trådte tilbage allerede i juni 1951. Den nye regering iværksatte omfattende ændringer på tre områder: Med sit totredjedels flertal ændrede den først delstatsforfatningen fra 1949 på to væsentlige punkter - den seksårige grundskole blev afskaffet, og reglen om, at al landejendom over 100 hektar skulle eksproprieres, blev trukket tilbage. I marts 1951 blev "Loven til afslutning af denazificeringen" (Gesetz zur Beendigung der Entnazifizierung) vedtaget efter hidsige debatter. Beslutningen blev fulgt af en intern konflikt i CDU?s top, og Bartram trådte tilbage den 5. juni 1951.

Friedrich-Wilhelm Lübke blev derefter formand for CDU i Slesvig-Holsten, og den 25. juni 1951 blev han valgt til ministerpræsident. Et par uger efter var et nyt borgerligt ministerium sammensat i fællesskab med BHE. CDU ledte an i koalitionen og koncentrerede sig nu om at udbygge og bevare magten. Lübke regerede målbevidst og uden konkurrence frem til oktober 1954, hvor han trådte tilbage. Han var alvorligt syg og døde fem dage senere.

Måneden før var der afholdt valg til Landdagen, hvor forhandlingerne mellem koalitionspartnerne var blevet ført af Kai-Uwe von Hassel, Lübkes stedfortræder i partiet og efterfølger i begge embeder. Hans erklærede mål var et løft af levestandarden op til landsgennemsnittet. Landdagsvalgene i 1958 og 1962 gav CDU en betydelig vælgerfremgang. I januar 1963 blev Hassel hentet ud af Landdagen og ind i Forbundsdagens regering af Konrad Adenauer, og året efter trådte han også tilbage som delstatens CDU-formand. Hans efterfølger på begge poster blev Helmut Lemke. CDU´s politiske succes var uomtvistelig - de vandt det ene Landdagsvalg efter det andet og regerede 37 år i træk.

SPD måtte affinde sig med oppositionens rolle i den samme periode. I begyndelsen var Kiels overborgmester, Andreas Gayk toneangivende i partiet. Efter valgnederlaget i 1950 overtog den forhenværende ministerpræsident, Bruno Diekmann, rollen som oppositionsleder. I 1953 blev Diekmann valgt ind i Forbundsdagen, hvilket affødte en ledelseskrise i SPD i Slesvig-Holsten. Den tidligere indenrigsminister Wilhelm Käber blev den ny oppositionsleder fra oktober 1953 til 1966. Som ny delstatsformand for SPD valgte man i 1954 den tidligere minister Walter Damm. Han forblev på denne post frem til 1965.

Arbejdet i oppositionen forgik roligt og uden den store dramatik. SPD koncentrerede sig om politikken på enkeltområder og formulerede især sine fremtidsvisioner med hensyn til den økonomiske politik og trafikpolitikken. Man skulle hen i midten af 60´rne, før Joakim Steffen satte nyt skub i partiet med sit ønske om en "forandring af partiets politiske liv". Han agiterede for en "højnelse af den politiske bevidsthed blandt medlemmerne" med debatter, der involverede partiets basis.

På dette tidspunkt var et generationsskifte på vej. Med de unge politikere, Joachim Steffen (SPD) og Gerhard Stoltenberg (CDU), begyndte en ny æra for både regering og opposition. Med begge i tankerne skrev den mangeårige oppositionsleder, Käber, senere: "Jeg så den politikertype vinde frem, som havde forberedt en karriere som levebrødspolitiker allerede på de højere læreanstalter - helst en kometkarriere uden faglige og politiske læreår; én, der med en skarp replik forstod at dreje opmærksomheden over på sin egen person. Det var ikke en type efter min smag".

Se også:

Valget til Nationalforsamlingen den 19. januar 1919, Slesvig-Holsten
Et generationsskifte i CDU, Slesvig-Holsten
Denazificering

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
imageBiografier