v i m u . i n f o
Deutsche version
grnser politik erhverv samfund kultur havet

Borgerlige regeringer - delstatspolitik under Bartram, Lbke, von Hassel og Lemke i perioden 1950-1967 © izrg

I 1950 tog Slesvig-Holsten fat p en 37-rig periode med borgerlige flertalsregeringer. Ved landdagsvalget i juli 1950 vandt den "tyske valgblok", der bestod af CDU, FDP og DP i alt 37 % af stemmerne. Partiet "Bund der Heimatvertriebenen und Entrechteten" (BHE), der var stiftet kun f uger tidligere, opnede i sit frste forsg 23 %. SPD tabte dramatisk og mtte njes med 27 %, mens det danske mindretals parti, SSW, blev reprsenteret med 4 mandater. Den borgerlige blok og BHE enedes i frste omgang om det politiske indhold og dernst om hele regeringssammenstningen. Virksomhedsejeren dr. Walter Bartram blev ministerprsident, men hans korte regeringsperiode forlb uden den store succes, og han trdte tilbage allerede i juni 1951. Den nye regering ivrksatte omfattende ndringer p tre omrder: Med sit totredjedels flertal ndrede den frst delstatsforfatningen fra 1949 p to vsentlige punkter - den seksrige grundskole blev afskaffet, og reglen om, at al landejendom over 100 hektar skulle eksproprieres, blev trukket tilbage. I marts 1951 blev "Loven til afslutning af denazificeringen" (Gesetz zur Beendigung der Entnazifizierung) vedtaget efter hidsige debatter. Beslutningen blev fulgt af en intern konflikt i CDU?s top, og Bartram trdte tilbage den 5. juni 1951.

Friedrich-Wilhelm Lbke blev derefter formand for CDU i Slesvig-Holsten, og den 25. juni 1951 blev han valgt til ministerprsident. Et par uger efter var et nyt borgerligt ministerium sammensat i fllesskab med BHE. CDU ledte an i koalitionen og koncentrerede sig nu om at udbygge og bevare magten. Lbke regerede mlbevidst og uden konkurrence frem til oktober 1954, hvor han trdte tilbage. Han var alvorligt syg og dde fem dage senere.

Mneden fr var der afholdt valg til Landdagen, hvor forhandlingerne mellem koalitionspartnerne var blevet frt af Kai-Uwe von Hassel, Lbkes stedfortrder i partiet og efterflger i begge embeder. Hans erklrede ml var et lft af levestandarden op til landsgennemsnittet. Landdagsvalgene i 1958 og 1962 gav CDU en betydelig vlgerfremgang. I januar 1963 blev Hassel hentet ud af Landdagen og ind i Forbundsdagens regering af Konrad Adenauer, og ret efter trdte han ogs tilbage som delstatens CDU-formand. Hans efterflger p begge poster blev Helmut Lemke. CDUs politiske succes var uomtvistelig - de vandt det ene Landdagsvalg efter det andet og regerede 37 r i trk.

SPD mtte affinde sig med oppositionens rolle i den samme periode. I begyndelsen var Kiels overborgmester, Andreas Gayk toneangivende i partiet. Efter valgnederlaget i 1950 overtog den forhenvrende ministerprsident, Bruno Diekmann, rollen som oppositionsleder. I 1953 blev Diekmann valgt ind i Forbundsdagen, hvilket affdte en ledelseskrise i SPD i Slesvig-Holsten. Den tidligere indenrigsminister Wilhelm Kber blev den ny oppositionsleder fra oktober 1953 til 1966. Som ny delstatsformand for SPD valgte man i 1954 den tidligere minister Walter Damm. Han forblev p denne post frem til 1965.

Arbejdet i oppositionen forgik roligt og uden den store dramatik. SPD koncentrerede sig om politikken p enkeltomrder og formulerede isr sine fremtidsvisioner med hensyn til den konomiske politik og trafikpolitikken. Man skulle hen i midten af 60rne, fr Joakim Steffen satte nyt skub i partiet med sit nske om en "forandring af partiets politiske liv". Han agiterede for en "hjnelse af den politiske bevidsthed blandt medlemmerne" med debatter, der involverede partiets basis.

P dette tidspunkt var et generationsskifte p vej. Med de unge politikere, Joachim Steffen (SPD) og Gerhard Stoltenberg (CDU), begyndte en ny ra for bde regering og opposition. Med begge i tankerne skrev den mangerige oppositionsleder, Kber, senere: "Jeg s den politikertype vinde frem, som havde forberedt en karriere som levebrdspolitiker allerede p de hjere lreanstalter - helst en kometkarriere uden faglige og politiske lrer; n, der med en skarp replik forstod at dreje opmrksomheden over p sin egen person. Det var ikke en type efter min smag".

Se ogs:

Valget til Nationalforsamlingen den 19. januar 1919, Slesvig-Holsten
Denazificering
Et generationsskifte i CDU, Slesvig-Holsten

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
imageBiografier