v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Uddannelsespolitik i Slesvig-Holsten © izrg

Delstatens politiske stridsemne i 1970´rne var uddannelsespolitikken. I 1973 fremlagde en kommission den såkaldte "Bildungsgesamtplan", en samlet uddannelsesplan for hele Tyskland. Den ville ikke kun rette op på den vesttyske "uddannelseskatastrofe" med investeringer i skoler og højere læreanstalter, men også forlange en skolereform under slagordet "lige chancer for alle". De følgende år var præget af en åbning i uddannelsessystemet - frem for alt en større adgang til de højere læreanstalter for nye samfundslag - og af eksperimenter i skolerne. Helhedsskolen, som skulle samle alle elever i én skole med en faglig trindeling i stedet for det tredelte skolesystem med grundskole, realskole og gymnasium, var sprængstof i debatten. Socialdemokratisk styrede delstater, som Hessen og Nordrhein-Westfalen, indførte hurtigt den nye skoleform og nye gymnasier, mens man i delstater som Bayern og Slesvig-Holsten, der var regeret at kristendemokrater, fastholdt det traditionelle skolesystem.

For nogle politikere, som Niedersachsens kultur- og undervisningsminister Peter von Oertzen (SPD) var uddannelsespolitikken et middel til at ændre samfundet som helhed. Således udtalte han på en kongres i Lübeck i 1971: "Hvis det rent faktisk er muligt, i det mindste på ét område af samfundet, nemlig i udannelsessystemet, at skabe vidtgående selvstændighed, indre frihed og lighed for alle eller i det mindste rigtigt mange individer, så er der sat spørgsmålstegn ved en samfundsordning, der i praksis kender til grelle forskelle med hensyn til indkomster og formuer, social status og selvopfattelse, indflydelse og frihed". Efter hans mening skulle skolen stille flest mulige ressourcer til rådighed for at sikre alle de samme muligheder. "Skolen skal give den enkelte de bedst mulige betingelser for at uddanne sig og holde fast i sine chancer i livet, og det uden hensyn til økonomiske forhold, social baggrund og kulturelle traditioner". Og skolen havde flere opgaver: "Endeligt skal skolen bidrage til opvæksten af ansvarsbevidste, myndige borgere i et samfund, der opfatter sig selv som demokratisk og pluralistisk. ? Den enkelte (skal) være parat til at indordne sig i det sociale fællesskab uden dermed at blive en passiv undersåt". Enhedsskolen var uden tvivl et socialdemokratisk reformønske i 1971.

Den kristendemokratiske delstatsregering forsvarede derimod det tredelte skolesystem. I en brochure fra kultur- og undervisningsministeriet i 1973 hed det: "I Forbundsrepublikken må en ansvarsbevidst, realistisk politik træde i stedet for en utopisk uddannelsespolitik." Uddannelsen skulle sikres uden eksperimenter: "Under progressivitetens banner flygter de, der ikke kan tackle nutiden, ind i lyserøde fremtidsdrømme. Trumfkortet er at ville forandringer for enhver pris." Over for det skulle man se på det tretrinsdelte skolesystems succes - dets evne til at fremme præstationer. Delstatsregeringen havde ganske vist tilladt fem forsøg med helhedsskoler, men de skulle opfylde strenge kriterier: "Skolerne må ikke blive en legeplads for videnskabsfolks lyst til at eksperimentere? Lærerne skal ikke være trosbekendere, ikke helhedsskole-ideologer, men uvildige deltagere i forsøgene. ? Det handler ikke kun om elevernes sociale opdragelse, men også om deres præstationsevne."

Og endeligt mente ministeren, at striden først skulle til at begynde: "Den store diskussion om menneske- og samfundssynet venter stadigt forude, nemlig når læreplaner og de såkaldte curricula skal udarbejdes. Her bliver det afgjort, om der i fremtiden vil eksistere dyder som troværdighed, tolerance, pålidelighed, flid og personlighed og lignende i større omfang."

Som det gik, vandt de konservative konflikten, og SPD tabte Landdagsvalget på denne mærkesag. I valgkampen i 1979 turde SPD kun opfordre til, at helhedsskolen blev et tilbud ved siden af de traditionelle skoler. Dette blev realiseret i 1988, men med strenge betingelser for de enkelte skoler.

Men! Aldrig før og heller ikke siden er der blevet investeret så meget i uddannelse som i 1970´rne. I årene 1969 til 1978 investerede delstaten Slesvig-Holsten og dens kommuner 1,15 milliarder DM alene i skolebyggerier for at holde skolevæsenet konkurrencedygtigt. Så konflikter kan altså betale sig.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
imageBiografier