tilbage Britisk demontage
Det lå i Potsdamerklæringens II.A.3(i), at al tysk industri, der kunne anvendes til krigsproduktion, skulle ødelægges eller kontrolleres af besættelsesmagterne. Produktion af våben, fly og skibe blev forbudt for at forhindre et muligt tysk krigspotentiale. I stedet skulle tysk økonomi i fremtiden basere sig på landbrug og fredelig hjemmemarkedsindustri. Det var også en del af aftalen, at industrianlæg, der ikke fremover skulle indgå i tysk fredsøkonomi, kunne inddrages af de allierede som krigsskadeerstatning.
Der var ikke noget usædvanligt i, at sejrherrerne ville forebygge en fremtidig tysk genoprustning, eller at de ville have erstatning for nogle af deres egne tab. Alligevel stødte briternes demontage på stærke protester i Slesvig-Holsten. Ødelæggelsen og nedbrydningen af Kiels skibsindustri blev først og fremmest set som et tab af arbejdspladser. Og dem var der i forvejen stor mangel på med de mange tilkomne flygtninge.
Briternes demontage var behersket i de første efterkrigsår, men i april 47 rykkede Sovjet og andre krigsramte lande for et større tempo. De skulle nemlig også have del i det demonterede materiel. En mere systematisk demontage fulgte derpå i de følgende år. Valutareformen juni 48 øgede slesvig-holstenernes økonomiske vanskeligheder, og nye protestaktioner fulgte. Sideløbende hermed oplevede briterne et øget amerikansk pres for at standse demontagen. USA var begyndt at yde Marshallhjælp til genopbygning af den tyske økonomi, og demontagen havde den modsatte virkning. Det var dog først i slutningen af 49, man blev enige om ud at udfase demontagen, som blev endeligt indstillet i maj 1950.
Kilder: Lindstrøm, Anders Ture 1975. Landet Slesvig-Holstens politiske historie i hovedtræk 1945-54. Flensborg: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
