v i m u . i n f o
Deutsche version

Britisk denazificering © sdu

Da de britiske tropper rykkede ind i Slesvig-Holsten - og i de øvrige besættelseszoner - var det en øjeblikkelig opgave at få kontrol med det nazistiske magtapparat. Det gjaldt både våben, militæranlæg, soldater og hele ledelsesapparatet. Derfor var det ikke kun tyske krigsfanger, men også ledende politifolk, Gestapo-personale, NSDAPs partifunktionærer på lokalniveau og derover, højtstående politikere og ledende embedsmænd i den preussiske forvaltning, der straks blev interneret. Potsdamserklæringen krævede, at krigsforbryderne skulle retsforfølges, og derfor blev andre mistænkte, bl.a. personel fra koncentrationslejrene, også interneret.

Men Potsdamerklæringen krævede også sanktioner af mere forebyggende karakter. Således skulle alle aktive medlemmer af nazistpartiet fjernes fra de offentlige embeder og fra lederstillinger i vigtige private virksomheder. Denne denazificering gjaldt i øvrigt også andre, der var fjendtlige over for besættelsesstyrkerne.

En sådan udrensning af nazismens tilhængere fra det offentlige liv krævede undersøgelse af en forfærdelig masse tyskere. Briterne startede med skolelærerne og dommerne. Både undervisning og retsvæsen var simpelt hen lukket, mens undersøgelserne stod på. For at komme igennem processen så hurtigt som muligt blev sagsbehandlingen sat i system. De berørte tyskere fik udleveret et spørgeskema – der Fragebogen – hvor de skulle gøre rede for deres forhold til det nazistiske regime, og ud fra dette blev deres sag afgjort. Hver fjerde dommer og lærer blev afskediget, og ved udgangen af 1945 var både rets- og skolevæsnet igen i gang.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon