tilbage Postmodernisme
Inden for de seneste årtier har en opfattelse af postmoderne samfund bredt sig inden for en række forskellige fagområder. Hvad der helt konkret forstås ved det postmoderne er noget uklart, og det varierer meget inden for områder som litteratur, arkitektur, billedkunst og filosofi.
I sociologien og til dels blandt faghistorikere er der hos nogle forskere en opfattelse af, at de nutidige samfund er postmoderne. Det er et opgør med beskrivelsen af de moderne vestlige samfund, som var kendetegnet ved rationalitet og objektivitet. I stedet rettes fokus på den menneskelige subjektivitet og flertydighed. Det er det typiske. Der gøres også op med troen på fremskridtet - blandt andet som en konsekvens af Første og Anden Verdenskrig - og med synet på Vesteuropa som det mest udviklede sted i Verden. Der er en del postmodernister med de franske filosoffer Michel Foucault og Jacques Derrida som de kendteste, der har rettet blikket mod sproget. Sproget er afgørende for, hvordan mennesker opfatter verden og det gør det umuligt at tro på det objektive.
I de postmoderne samfund er produktionen ændret i forhold til de traditionelle industrisamfund. Produktionen er blevet mere fleksibel og enhederne er blevet mindre og mere mobile. De fleste mennesker er beskæftiget inden for forskellige serviceerhverv, mens der kun er få der arbejder ved landbruget eller med traditionel industriproduktion.
I det postmoderne samfund er der sket meget store forandringer i det sociale liv. Mange lever alene og sociale relationer har en mere flygtig karakter end tidligere. Det har blandt andet betydning for familien, hvor skilsmisser og eneforsørgere er blevet det almindelige. Det har også betydning for venskaber, der er mere omskiftelige end tidligere.
